Tema: Familieliv
En rød tråd

Som formand for Nordisk Netværk for Familien har Jan Harsem bekæmpet postmodernismens forvrængning af familiebegrebet. Nu er det tid til tilbageblik for nordmanden, der som ung fik en gudsoplevelse i Christiansfeld i Danmark.I 1978 går Jan Harsem gennem porten til kirkegården, Gudsageren, i Christiansfeld, Danmark.

– Vi har desværre ikke magtet at rejse en stærk modkultur mod postmodernismen, der forvrænger familiebegrebet, siger lederen af Nordisk Netværk for Ægteskabet, Jan Harsem.

På Brødremenighedens kirkegård er de enkle gravsten de eneste synlige minder over gudfrygtige mænd og kvinders vandring på jorden.
På en grav finder han ordene ”Dit ord har holdt mig i live”. En gammel kvindes livstestamente skal komme til at danne en rød tråd gennem Jans liv. Syv ord fra Salmernes bog, til trøst, da han 12 år efter oplever sit livs største mareridt.

Skæbnenatten

I dag er Jan lykkelig gift med Carina, og sammen venter de deres andet barn næste år. Men sådan har det ikke altid været.
I påsken 1990 er Jan, hans gravide kone Christine og sønnen Halvor om bord på passagerfærgen Scandinavian Star med kurs mod Frederikshavn.
Natten til den 7. april udbryder der en katastrofal brand, som koster 160 mennesker livet. Jan forsøger at løbe i sikkerhed med sin den gang halvandet år gamle søn i armene. Han tager nogle åndedrag før alt bliver sort. Det næste han husker er, at han vågner op under stjernehimmelen på skibsdækket. Christine kom aldrig ud.
– Jeg prøver at undgå at bruge store ord om dette. Men min umiddelbare tanke var, at jeg ikke slap ud ved egen kraft.
Jan sidder bøjet over kaffekoppen på et bageri i Asker, en forstad til Oslo. Den ellers så velformulerede journalist og informationskonsulent kæmper med at finde ord, der kan beskrive, hvordan livet pludselig blev vendt op og ned.
– Jeg er stadigvæk præget af de belastninger, en sådan oplevelse medfører. Det gør noget ved virkelighedsbilledet, når et lykkeligt liv kan vendes til en sådan tragedie i løbet af et øjeblik.
Er det sket, at du har klandret Gud for det, der skete?
– Nej. Tværtimod er jeg taknemlig for, at evangeliet giver sprog, ord og begreber, der formår at favne alle sider af livet, også dramatiske oplevelser. Jeg har nogle gange tænkt, at jeg skulle have haft det som flere af Bibelens personligheder, der kunne argumentere stærkt med Gud. Men det har bare ikke været naturligt for mig.
Har det været et mål for dig at komme videre fra det onde?
– Jeg er ikke typen, der lukker rum af i livet. I stedet forsøger jeg at finde mening ved at se den røde tråd gennem forskellige livserfaringer, så de kan føre til læring. I stedet for at fortrænge prøver jeg at leve med det onde.

Forvrænger familiebegrebet

Et bibelcitat fra en gravsten på Gudsageren i Christiansfeld har fulgt Jan Harsem som en rød tråd i livet.

Hvis der er ord, der kan opsummere Jan Harsems passion, formidlingsevne og samfundsengagement, må det være ordet ”læring”.
Ikke nok med at han selv sluger høringsudtalelser og faglitteratur råt. Han har også kæmpet en benhård kamp for at formidle kundskab i et samfund, der har redefineret begreber som familie, køn og forplantning.
– Vi har desværre ikke magtet at rejse en stærk modkultur mod postmodernismen, der forvrænger familiebegrebet, siger han.
Jan havde gerne set en modkultur, der ikke bare repræsenterede enkeltpersoner og interessegrupper, men også politiske partier, trossamfund og intellektuelle miljøer.
– Den ideologiske omvæltning i samfundet burde tilsige, at flere vovede at tage et tydeligt standpunkt. Ved at tilegne sig kundskab for derefter at tone rent flag. Dette handler ikke om holdningen til homofile, men om, hvorvidt en elite skal kunne kontrollere vore liv ved at tage magten over sproget, siger han.
Efter to års arbejde med ægteskabsloven er det Jans vurdering, at modstanden har været aktionspræget og til dels bistået af mediers og meningsdanneres billede af modstanden mod den nye ægteskabslov som marginal.
– Måske var det bedre, hvis vi havde tiet og på den måde havde udfordret tungere og mere institutionelle aktører til at give ideologien bag ægteskabsloven større modstand, lyder hans evaluering.

Ny ideologi

Jan Harsem hævder, at den nye ægteskabslov bare er toppen af et isbjerg.
– Dette er en ideologi, siger han og henviser til postmodernismen, der går ud på at virkeligheden dannes gennem sprog og begreber.
– Sprog og begreber forstås som sociale konstruktioner. En sådan forståelse svækker efter min mening troen på, at noget er absolut i tilværelsen. I politisk forstand svækkes kraften i at være et korrektiv til magtinteresserne.
– For os kristne skaber den en relativisme i forhold til Guds sprog og Guds ord. Det skaber igen forvirring og usikkerhed omkring den faste grundvold, vi står på, siger han.
Han mener, den postmoderne forståelse er en perfekt ideologi for samfundets magt-elite ved at borgernes kritiske sans forvirres.
– Magthavernes egne interesser derimod er definitivt ingen flydende konstruktion. Aktionærer og investorer ved hvilket afkast, de forventer af deres investeringer. Staten ved nøjagtig, hvad den enkelte borger skal betale i skat.
Oplever du, at I er kommet igennem med det budskab?
– Ikke godt nok. Men i et demokrati er det også vigtigt med en opposition, og jeg ringeagter ikke det at være i mindretal.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Fast grundvold

Engagementet har altid været der. Som teenager var Jan aktiv i Natur og ungdom, og miljøspørgsmålet fik ham til at engagere sig i partiet Venstre.
Barndomshjemmet karakteriserer han som ”kristent” i den betydning, at familien bad aftenbøn og gik i kirke ved højtiderne.
– Jeg bar hele tiden på en længsel efter Gud og en vished om det evige. Men jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne vide, om jeg var kristen eller ikke.
Jans far blev frelst i 1978, og via ham kom Jan også i kontakt med kristne miljøer, så som bevægelsen Full Gospel Businessmen’s Fellowship og en lille menighed tilknyttet De frie venner i Asker. På et husmøde fortalte den nyfrelste stofmisbruger Leiv Holstad om sit livsforvandlende møde med Gud.
– Da mødet var slut, besluttede jeg mig. Umiddelbart var det ikke en stærk indre oplevelse, men det gav mig en fast grundvold i livet. En vished om en ny identitet fra den dag. I 1982 blev jeg døbt som troende, helt under vandet, smiler Jan.
Han finder den sorte skindindbundne bibel, han fik som teenager, og bladrer i de velbrugte sider.
– Den bibel havde jeg med mig på Scandinavian Star. Jeg læste i den i kahytten, siger han, før han lukker den og viser forsiden frem.
På omslaget står der indgraveret med guldbogstaver, som enden af en rød tråd: ”Dit ord har holdt mig i live.”
Af David André Østby, Korsets Seier