Istapper fra himlen

Så kom straffen fra oven for, at jeg hader julen. Jeg ankom ellers i mellemgodt julelune den 23. december til familie-juleferie i snedækkede Horsens. Næsten smilende skøjtede jeg ind i min søsters juledekorerede hjem og krammede slægten. Håbet var født, og jeg tænkte, at dette måske kunne blive den bedste jul nogensinde.

Jeg gik udenfor for at hente kufferterne i bilen, og på mindre end ét minuts fravær var min bil blevet totalskadet. Ned fra himlen (eller vist bare 4. sal) var der fra tagrenden faldet meterlange istapper ned og havde spiddet min parkerede bil, så alle ruderne var slået ind, og taget lignede bølgepap.
Først troede jeg, at nogen havde gået en runde om min bil med et baseballbat som en hate crime mod Københavneren, men da så jeg de knækkede istapper overalt. Chokket blev dog hurtigt erstattet af lettelsen over, at ingen af os var blevet ramt af de frosne projektiler.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.