Tillid når alt er mørkt

Normalt rummer kristenlivet følelser. Tro er ikke kun at være overbevist om sandheden i læren om Gud. Det er at elske Jesus. Peter Wilkes
Engelsk præst og forfatter.

Kærligheden er ofte noget følelsesbetonet, der giver os bevidst glæde, så at vi synger af ren og skær glæde over at kende ham. Somme tider er det den stille fred ved bare at vide, at han er nær. Somme tider er den en følelse af ærefrygt, når vi beder for hans trone.

Men hvad gør man, når følelserne helt er forsvundet? Disse helgener fra fortiden, Johannes af Korset og hans lærer Teresa af Avila, kendte den fornemmelse godt og kaldte den ”følelsernes mørke nat”. Det er en periode, hvor Gud lader os opleve kristendommen uden belønning af gode følelser. Vi moderne mennesker er sensuelle mennesker, og vore følelser er blevet utrolig vigtige for os. Dragen (djævelen) ved, hvor let vi kan komme til at stole på dem som bevis for vor tro.
’Tørhedens drage’ kan lettere angribe os, hvis vor normale form for tilbedelse er emotionel, da vi så oplever vor tro og følelser sammen. Somme tider udtrykker vi vor kristendom bare for at kunne glædes over selve følelserne. Det er let at sige ”Jesus” igen og igen, blot for at fremkalde den følelse, vi længes efter. Men det kan være, at vi uden at indse det tror på vore følelser frem for på Gud.
Følelser i tilbedelsen er i høj grad ønskværdige. Hvem ønsker en kold, følelsesløs tilbedelse? Selve tanken er selvmodsigende. Men når vore følelser bliver genstand for vor tilbedelse, er vi blevet idoldyrkere. Og så er vi yderst sårbare over for tvivl, når følelserne forsvinder.

Sand kristendom er ikke grundlagt på følelser. Følelser er snarere et biprodukt af tro. Når vi forstår det, kan vi lade sjælens mørke nat blive Mesterens redskab til at rense vor tro. Vor tro er baseret på grundlaget af store sandheder. Jesus kom. Jesus levede. Jesus døde. Jesus opstod. Det er historiske kendsgerninger, og det er på dem, vor tro hviler.

Fra bogen ”Vejen ud af fortærende synd” af Peter Wilkes.