Vejen hjem
Af redaktør Henri NissenDer er virkelig protest i Filips ord i dagens tekst: Nej, herre, vi ved hverken hvor du går hen eller hvordan vi skal finde vej, protesterer han.
Han forstår ikke, hvad Jesus mener med, at han vil gå et sted hen og gøre alt klar, og at han senere vil komme tilbage, og at disciplene kender vejen. – Nej vi gør ej!
Set i bakspejlet forstår vi bedre, hvad Jesus taler om.
Han taler om Himlen – som ikke bare er et poetisk udtryk, men et spændende sted i universet, hvor vi skal tilbringe evigheden, hvis vi tror på Jesus.
Da den nigerianske præst Daniel Ekechukwa var død i 2-3 dage i 2001 og senere blev vakt til live igen, fortalte han også om nogle boliger, han havde set:
Lad os besøge den bolig, som Jesus lovede, sagde en engel.
Nu tog englen mig med til et vindunderligt sted. Hvad jeg så dér, kan jeg ikke beskrive. Det var så pragtfuldt.
Det var en meget vidunderlig bygning. Du kunne se på bygningen, og den så ud som glas eller guld, eller hvad skal jeg sige? Selv blomsterne dér så ud som guld.
Mens jeg nu betragtede stedet, sagde han til mig, at Jesus har færdiggjort boligerne, men de hellige er ikke klar.
Her får vi fantastisk blik ind i Himlen i al dens skønhed (Man kan læse mere om, hvad Daniel så på Udfordringens hjemmeside under knappen Helbredelser t.v.)
Jesus ønsker, at vi alle skal finde vejen hjem til det fantastiske sted, han kalder Himlen. Hvordan?
Ved at følge vejen og Jesus er selv Vejen.
Faktisk kaldte de første kristne sig for Vejen. Paulus siger i Apostlenes Gerninger, at han forfulgte dem, der var tilhængere af Vejen.
Men op gennem historien er der gang på gang falske lærere, der har påstået, at man kan finde frem til Gud eller det evige liv uden at gå gennem Jesus. I den første kirkes tid var det bl.a. gnostikerne, der mente, at det handlede om en højere erkendelse, om visdom og det lyder jo meget tillokkende. Men Jesus ønsker at vi skal forstå, at Han er Vejen.
At det ikke blot handler om en bestemt rute, en pilgrimsvej, men om HAM som person.
Det var ikke, fordi Jesus led af overdreven selvtillid. Han vidste bare, at han selv var Guds udvalgte den eneste, som kunne frelse os.
Hvis nogen skulle tro, at det i stedet handlede om at finde en stor sandhed, som kunne føre frem til højere erkendelse og lede til evigt liv, så slår Jesus igen fast: JEG er sandheden. Det er i HAM, vi finder sandheden. Ved at kende Ham. Han er personificeringen af sandheden.
Og hvis nogen skulle forvilde sig til at tro, at vejen til Gud handlede om en bestemt livsstil, så siger Jesus også der: JEG er Livet.
Men hvordan kunne han tillade sig at sige sådan?
Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip? spurgte Jesus. Den, som har set mig, har set Faderen.
Så kan det næsten ikke siges tydeligere Filip.
Jesus ER Gud. De er ét.
Det, han siger, kommer fra Faderen, siger han. Men hvordan kan han vide, hvad Gud tænker og siger?
Jo, for gennem Helligånden som Jesus havde modtaget, da Johannes døbte ham, var Gud tilstede i Jesus.
Paulus skriver, at vi også kan have Kristus i jer (1. Kol. 1,27). For Helligånden er Gud og Kristus i åndelig form.
Så spot aldrig Helligånden. For det er Gud selv, som bor i dit tempel, i din krop.
Det er stærkt, ikke
?
Jesus vidste jo godt, at disciplene knapt kunne fatte det. Så han slutter med at sige: Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.
Mirakler hjælper os til at tro, selv om vi ikke forstår alle troens mysterier. Når vi fx ser nogen blive helbredt ved bøn, så forstår vi, at Jesus Kristus er herre. Også i dag.
Derfor skal vi lade Gud komme til i vores liv og i kirken, så han kan vise gennem Helligånden, hvor stor og god han virkelig er.
