Kirke er vært for international guitarfestival
I år er det 25. gang, en international guitarfestival holdes i Sønderho Kirke på Fanø. Festivalen er Danmarks ældste. Guitarfestivalen blev startet af Jørgen Bjørslev, docent ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole og en international anerkendt klassisk guitarist. Festivalens koncerter har været afholdt i Sønderho Kirke alle 25 år.
– Kirken er jo et smukt rum, der indbyder til eftertænksomhed. Det hænger fint sammen med den klassiske musik. Det indbyder til åndelig fordybelse og oplevelser, forklarer Jørgen Bjørslev.
Koncerterne holdes hver torsdag frem til den 27. august.