– Kæmp imod sekulariseringen

Kristne bør involvere sig i politik, mener skribent og bibeloversætter Wayne Grudem.Den amerikanske skribent og bibeloversætter Wayne Grudem opfordrer kristne til at engagere sig i politik og øve deres indflydelse på regeringen.Wayne Grudem besøgte for nylig en tætpakket St. Helen kirke i London, hvor han opfordrede kristne til at stå imod ”trusler, som ønsker at tie evangeliet ihjel og fjerne det fra det offentlige rum”.

Kamp mod sekularisme

Grudem indrømmede, at nogle kristne havde begået den fejl i fortiden at bruge regeringen til at pådutte deres tro på andre. Men at fjerne al religion fra det offentlige rum – var lige så forkert.
Han pegede på sekulære initiativer i USA, som skal tvinge kristne til at begrænse deres religion til hjemmet, forhindre offentlige bønner, retssager imod visninger af De Ti Bud i offentlige bygninger og retssale og forsøg på for at forhindre skoler i at leje kirkebygninger.

Guds moral

En sådan sekularisme, advarede Grudem, ville ”true kirkens og kristnes røst” og ”fjerne Guds undervisning om godt og ondt fra regeringen”.
En sådan holdning ”antager, at der ikke er nogen Gud, eller at man ikke kan kende Guds moral, eller at den ikke er vigtig for mennesker”, fortsatte Grudem, der advarede om, at hvis sekularismen vandt, så ville den ”fjerne enhver forståelse af absolutte moralske værdier”.

Større forståelse af Guds rige

Nogle kristne mener måske, at al regering er dårlig, eller at kristne udelukkende burde involvere sig i evangelisation. Men det er en alt for snæver forståelse af politik og Guds rige, forklarede Grudrem.
– Er Bibelen ikke også gode nyheder for regeringen? Skal Bibelen ikke forandre alle områder af livet? spurgte Grudrem retorisk og forklarede, at næstekærlighed også indebærer at involvere sig i, hvilke love der bliver gennemført.
– Hvis jeg elsker min næste som mig selv, ønsker jeg også gode love, som beskytter min næste fra ondskab og skade.

Moralsk indflydelse

Grudem advarede om ikke at blive fatalistiske (”vi kan alligevel intet gøre”) eller pessimistiske (”det nytter ikke”).
– Den bedste strategi for kristne i øjeblikket er at involvere sig i politik, mente han.
– Hvis ikke vi har en stærk moralsk indflydelse, hvorfra vil regeringen så få sin moralske vejledning? Hvis kristne ikke taler offentligt om moral og etiske emner, som vedrører nationen, hvem vil så? spurgte Grudem og opfordrede kristne til at tale hele Guds sandhed og ikke holde sig tilbage, fordi de frygtede opposition og kritik.
– Apostlen Paulus skræddersyede ikke sin undervisning for ikke at fornærme ikke-troende.
Han proklamerede hele Guds evangelium, og i dag er vi nødt til at gøre det samme, sagde Grudem.