Min nye mor

På en sprogskole i Guatemala har jeg fundet min nye mor. Ikke fordi der er noget galt med min ”aflagte” mor, men hun kunne desværre ikke komme med mig på min rejse, og enhver 19-årig fyr kan jo ikke klare sig uden en mor. Det ved alle! Sammen med to piger, som jeg passende kan kalde mine nye søstre, er jeg ved at lære spansk, inden vi skal til Honduras, hvor vi skal arbejde som frivillige. Vi er blevet indlogeret hos en lokal familie, hvor vi skal bo i tre uger samtidig med, at vi får undervisning i spansk.

Min nye mor, Else, er en ældre dame et sted i treshalvfjerdserne – altså en del ældre end min aflagte. Hun er velklædt, har mørkt velfriseret hår og bærer elegante guldøreringe, der passer til hendes alder og hendes tøj. Som en rigtig mor forstår hun at tage sig af sine nye børn, og da vi ankom, gik der ikke længe, før vi følte os godt og hjemligt tilpas. Med smil og – hvad vi formodede var – spanske høflighedsfraser og en latter, som kun kan have betydet: ”Hjertelig velkommen til Guatemala!” lod hun os vide, at hun så frem til de næste tre uger med os.