Åbne Døre nomineret til prestigefyldt EU-pris

Åbne Døre, på engelsk Open Doors, er blevet nomineret til Sakharov-prisen 2010.Totalt er der i år ni kandidater til prisen, der vil blive delt ud af Europaparlamentet, som også har indstiftet prisen. Den er EU’s mest prestigefyldte anerkendelse til personer og organisationer, der kæmper for tanke-, ytrings- og religionsfrihed. Prisen, som er på 50.000 euro, blev stiftet i år 1988, og Nelson Mandela var den første til at modtage den. Hvert år samler organisationen ca. 20 mio. kroner ind til projekter, hvis formål er at hjælpe forfulgte kristne. Omkring 100 mio. kristne bliver på grund af deres tro i en lang række lande over hele verden grovt diskrimineret, trakasseret, forfulgt og fængslet, og Open Doors er verdens størst organisation med fokus på netop disse forfølgelser.
Den 18. oktober vil der blive stemt om, hvem de tre finalister skal være, og tre dage senere vil vinderen blive kåret af EU’s præsidentskabskonference i Strasbourg. Prisuddelningen vil finde sted i Strasbourg den 15. december.
KPK