Ny medieguide budt velkommen
Aktuel bog: Kidsandmedias ny forældreguide blev budt velkommen af bl.a. Red Barnet.- Det er dejligt at se endnu et initiativ, der vil beskytte børn mod digital mobning. Vi glæder os til godt samarbejde, sagde Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet.
Han var mødt op sammen med en halv snes mediefolk til lanceringen af kidsandmedia dk på Islands Brygges Kulturhus i København mandag den 4. oktober.
kidsandmedia dk stiller også en stor database med spil- og filmanmeldelser til rådighed på nettet.
– Databasen er et rigtig godt redskab til at hitte rede i den overvældende information, som familier præsenteres for i dag. Før tilvalgte vi information, nu fravæger vi. Uanset om vi er 5 eller 85 år, sagde Michael Munch fra Panda Security.
Øystein Samnøen var gæst fra kidsandmedia i Norge, også Kaldet Barnevakten. Organisationen møder 12-15.000 forældre årligt ved foredrag og konferencer:
– Medier påvirker børnene mere end nogensinde. Det bliver mere og mere vigtigt med en sund kritisk sans.
Lisbeth Krabbe er daglig leder af den danske forening:
– Vi arbejder ud fra tre nøgleord: nytte, synlighed og troværdighed. Vi vil gelejde forældre derhen, hvor deres problematik kan finde svar, sagde hun.