Obama: Min tro er stærkere nu

For en skare på 3000 kristne fra hele verden fortalte Barach Obama om sin tro. Han lukkede Jesus ind i sit liv, da han mødte mange kristne i det sociale arbejde i Chicago, og siden han blev præsident, er hans tro blevet stærkere, og bøn samt forbøn er blevet vigtigere.
Til den årlige nationale bønne-frokost, som blev fejret for 59. gang, fortalte den amerikanske præsident et veloplagt publikum om sin kristne udvikling. Hans mor lærte ham om Den gyldne regel, men de kom sjældent i kirke. Mens han studerede jura i Chicago, gik han ind i frivilligt socialt arbejde, hvoraf meget udgik fra kirker.
– Det var gennem denne erfaring med præster og frivillige, som forsøgte at hjælpe mennesker, at jeg lærte Jesus at kende personligt og modtog ham som min Herre og frelser, udtalte Obama.
Det var, da han blev præsident, han for alvor lærte, hvor vigtig bøn er. Han beder fx: ”Herre, giv mig styrke til at mestre udfordringerne i mit embede!” Obama er også taknemmelig for andres forbøn.
Irene