Satellit billeder beviser at Syrien har endnu et atomanlæg

Nye satellit fotografier beviser, at Syrien har opført og skjult endnu et sted, som er et led i dets atomvåbenprogram, udover det anlæg nær al-Kibar ved Eufrat-floden, som menes at være blevet ødelagt ved et israelsk luftangreb i september 2007.Denne opsigtvækkende oplysning er blevet meddelt af israelske medier idag .

De nye satellitbileder er erhvervet af Institutet for Videnskab og International Sikkerhed (ISIS) i Washington, ifølge en artikel i det tyske dagblad, “Suddeutsche Zeitung”.

Det nye sted er nær byen Marj al-Sultan, ca. 15 km øst for Damascus og menes at være et uran -“omdannelses”-anlæg, der omdanner uran “yelleowcake” til uran “tetrafluoride” (UF4).

Store rør
Ifølge artiklen er der fundet store rør med en diameter fra 30 – 50 centimetrer på stedet og udstyr til rensning af opløsninger og opbevaringstanke.

Anlægget menes at være tilknyttet brændstof-produktionen i Kibar-reaktoren, der var bygget af nordkoreanske ingeniører og lignede den pluton-reaktor, som Pyongyang bruger til at fremstille fissionsmateriale til atomvåben.

Det hedder videre i artiklen, at der ikke er tale om nogen ny atom-aktivitet, men at de nye beviser bestyrker antagelsen af, at Syrien planlægger at producere atomvåben.

Forsvarsminister Ehud Barak siger, at det israelske efterretningsvæsen og Den internationale Atomenergis-Styrelse (IAEA) er klar over de syriske anlæg, og at FN-inspektører arbejder på at få adgang dertil.

Statsminister Binyamin Netanyahui afviser at kommentere de nye oplysninger, men ministeren for strategiske anliggender, Moshe Ya’alon,er blecet citeret for at have advaret Syriens præsident, Bashar Assad, om “ikke at udfordre Israel”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Minister (uden portefølje) Yossi Peled, siger til Israels Radio, at Israel ikke vil tillade, at fjendtlige lande får atomvåben.

– Assad har allerede vist, at han har negative hensiggter, siger Ya’alon. Vi ved, at han er knyttet til Iran på den ene side og til Hizbollah på den anden.

Marj al-Sultan anlæggets operative status er stadig ukendt, hedder det videre artiklen. Syrien afviser stadig en anmodning af IAEA om at inspicere dette anlæg og andre steder, som har forbindelse med atomreaktor-projektet


Artiklen fortsætter efter annoncen:



“Hvis Syrien ønsker fred….”
Netanyahu har på en pressekonference i Jerusalem igår sagt, at Israel ønsker at opnå fred med Syrien, til trods for de nylige hændelser i Mellemøsten.

– Hvis Syrien virkellig ønsker fred, vil det i os finde en virkelig fredspartner, sagde han.

Han bekræftede, at den amerikanske senator John Kerry i flere måneder havde forsøgt sig som mægler mellem Syrien og Israel.

– Det prøves der også på fra anden side, sagde Netanyahu. Det er heller ikke en hemmelighed. Problemet er, hvordan man kan føre forhandlinger, når Syrien siger: “Giv mig frugterne af forhandlingerne, fordi jeg vil have dem, inden vi begynder”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Dette er et svært problem, sagde Netanyahu.