Bortført præsidentkandidat Ingrid Betancourt bad Gud om hjælp

I 2002 blev den colombianske præsidentkandidat Ingrid Betancourt kidnappet på vej til et vælgermøde af den venstreorienterede guerilla-
bevægelse FARC. I over seks år blev hun holdt som gidsel dybt inde i junglen – og her lærte hun Gud at kende.I starten tror hun på en snarlig løsladelse, men efter et år i junglen under kummerlige forhold begyndte hun at bede til Gud om et mirakel. Men det sker ikke.

49-årige Ingrid Bentancourt kom til Danmark for at promovere sin bog, der netop er oversat til dansk. Bogen hedder ”Selv stilheden hører op” og er udgivet på Gads Forlag.

Ingrid Betancourt og de andre 14 gidsler, som var i samme lejr som hende, led under umenneskelige forhold i lejren i den colombianske jungle.
Efter tre år i fangenskab, flere flugtforsøg og utallige tårefulde nætter og råb til Gud begynder Ingrid at tænke over, om hun ser helt forkert på sin situation.
– Jeg havde altid spurgt om hvorfor. Hvorfor mig? Hvorfor her? Hvorfor nu? Så tænkte jeg: – Måske skal jeg lære noget, og måske er det rigtige spørgsmål ikke hvorfor, men hvordan. Hvordan jeg skal håndtere min situation. Det var måske det, jeg havde brug for Gud til”, siger hun til DR’s radiokanal P1.
Ingrid Betancourt besøgte for nylig Danmark, fordi hende bog om tilfangetagelsen i junglen og forholdet til Gud netop er blevet udgivet på dansk.
– Jeg begyndte at bede og meditere, fordi jeg var meget vred på livet, og det påvirkede mit liv og mine omgivelser meget.
– Og jeg begyndte at tænke, at det ikke var godt. Så jeg mediterede for at finde indre fred, og de tanker medførte andre tanker, som gav en anden forståelse af min situation, fortæller Ingrid.
– Jeg begyndte at tænke, at jeg ikke kunne ændre på, hvordan jeg lever, for det havde jeg ikke frihed til. Men der var én ting, jeg stadig havde frihed til at vælge selv, og det var, hvordan jeg reagerede på de omstændigheder, jeg levede under, siger hun.

Betancourt får en fangevogter til at skaffe sig en Bibel, som hun i starten læser, mest af kedsomhed. Men efterhånden begynder læsningen at ændre noget i hende.
– Jeg begyndte at bede, fordi jeg var meget vred på livet.
– Den begyndte først at forandre mit forhold til mig selv og derefter mit forhold til Gud, siger hun.
Hun kunne forholde sig til kampen for frihed i Det Gamle Testamente, og hun fandt en kærlig far i Det Nye Testamente.
– Det gik op for mig, da jeg læste i Biblen, at den største gave, som Gud har givet mennesket, er frihed. Gud vil have en partner: nogen at kommunikere med, og han vil gerne elskes. Gud er kærlighed, og han elsker os, og han vil gerne selv elskes – og man kan ikke elske nogen, medmindre man er fri, siger hun.

Ingrid Betancourt blev kidnappet den 23. februar 2002 og blev holdt fanget dybt inde i den columbianske jungle i over seks år sammen med 14 andre gidsler – heriblandt tre amerikanere og 11 colombianske soldater og politifolk. Den 2. juli 2008 blev hun og alle de andre gidsler befriet af den colombianske hær. Da hun blev kidnappet, var hun præsidentkandidat for miljøpartiet De Grønne. Billedet her er taget under hendes fangeskab i 2007.

Bitterheden og fortvivlelsen får dog tag i Ingrid igen i 2008, da hun har været kidnappet i over seks år. Hun synker ned i et sort hul af melankoli, og hun er oven i købet syg, og hendes fangevogtere vil ikke give hende medicin. En dag hører hun over radioen, at juni måned er måneden for den katolske andagt for Jesu Hjerte.
Betancourt kender ikke andagten, men føler, at den taler lige ind i hendes situation, og hun husker stadig tre af løfterne fra Jesus.
– Det er først, når vi stand til at sige til Gud: ”Gør med mig hvad du vil,” og vi overgiver os fuldstændigt, at han kan gribe ind.
– Det første løfte var, at Jesus ville røre selv de hårdeste hjerter. Der var mange hårde hjerter, som ikke ville, at vi skulle løslades. Det andet løfte var, at Jesus ville sørge for, at mine planer ville lykkes. Min plan var, at alle fanger i lejren skulle blive løsladt – ikke kun mig selv. Og det tredje løfte var, at Jesus ville være hos mig i mine mørkeste stunder. Og jeg tænkte bare: Det er nu!
Hun beder ikke Jesus om at blive befriet, men om at give en deadline for befrielsen i denne måned, som er hans. Men juni måned går, og Ingrid bliver mere og mere fortvivlet.

Bedst som Ingrid er blevet overbevist om, at juni vil komme og gå, uden at der sker noget som helst, så fortæller en kommandør i guerilla-bevælgelsen hende, at en europæisk delegation kommer. For at tale med gidslerne og undersøge deres sundhedstilstand.
Det tænder håb i Ingrid, der takker Jesus. Men da delegationen ankommer, bliver alle gidslerne gennet ind i en helikopter og får at vide, at de bare skal flyttes til en anden lejr.
– Da var jeg meget langt nede, fortæller hun.
Men så sker miraklet. I luften bliver FARC-kommandanten overmandet af delegationen, som i virkeligheden er fra den columbianske hær!
– I er frie, råber de til de nu forhenværende gidsler.
– Jeg er sikker på, at Gud greb ind, og at det var et mirakel, siger Ingrid, der lægger vægt på, at Gud først greb ind, da hun var allerlængst nede.
– Det er først, når vi er i stand til at sige til Gud: ”Gør med mig, hvad du vil,” og vi overgiver os fuldstændigt, at han kan gribe ind. Gud ønsker, at vi skal være frie til selv at tage vores valg. Derfor er det først, når vi giver ham lov, at han kan handle, siger hun.
– Det gik op for mig, da jeg læste i Biblen, at den største gave, som Gud har givet mennesket, er frihed.