Kristne i Syrien støtter præsident Bashar al-Assad
Oprør og demonstrationer. Politivold og mord. Det er efterhånden hverdagsbillede i Syrien, siden protesterne mod regimet begyndte i marts. Men landets kristne befolkning håber, at præsident Bashar al-Assad bevarer magten. Det skriver Christian Post.Den kristne befolkning i Syrien udgør mindre end 10 procent af befolkningen, og de ser efter sigende gerne, at al-Assad bliver på magten i landet, fordi de frygter, at en politisk forandring i landet vil resultere i tab af religionsfriheden. For selvom al-Assad har haft landet i et jerngreb, så har minoriteter haft lov til at praktisere deres tro.