23 dræbt da syrere ville stormløbe grænsen til Israel på krigsårsdag

Den syrisk-israelske grænse, der i årevis har været den roligste af Israels landegrænser, blev et blodigt område, da flere tusind syrere og palestinensere søndag prøvede at stormløbe grænsen under en protestaktion på 44 års dagen for udbruddet af 6-dages krigen i 1967.Israelsk militær havde advaret imod forsøg på at krænke israelsk suverænitet, men fra syrisk side blev varslet overhørt, og der blev sendt bølge på bølge af demonstranter mod israelsk område. 23 blev dræbt og 350 såredes.

I vide kredse er det opfattelsen, at dette stormløb var sanktioneret af præsident Basher Assad for at prøve at bortlede opmærksommheden fra hans troppers angreb på protesterende menneskemængder, hvorunder – ifølge menneskerettigheds-organisationer – 1000 mennesker er blevet dræbt og 10.000 fængslet i de sidste tre måneder. Mindst 25 skal være blevet dræbt blot igår i den nordlige syriske by Jisr al-Sughour, oplyser en syrisk menneskerettigheds-observatørgruppe.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.