– Jeg er stadig en nybegynder
På fredag den 17. fylder Moses Hansen 70 år. Han vil dog gerne fortsætte sit virke, til han bliver 120, hvis Gud vil.Moses Hansen har snart levet 70 år, og 41 af dem som kristen. Han kan se tilbage på et langt liv med masser store og skelsættende oplevelser. Men han ser først og fremmest fremad og drømmer stadig om alt det, han mangler at opleve.
Det hele begyndte for snart 70 år siden på Lolland, hvor Moses voksede op i en god og kærlig familie, men uden meget åndelig forståelse. Allerede som ganske ung fik han dårlige venner og dårlige vaner med spiritus, som senere drev ham til at ødelægge sit første ægteskab.
Den fiasko, som han stadig ærgrer sig over, sendte ham på en jordomrejse På jagt efter livet, som hans første bog hedder. Her prøvede han alle -ismerne af uden at få fyldt sit indre tomrum.
Først da han mødte et ægtepar i New Zealand, som fortalte ham om Jesu betydning i deres eget liv, begyndte noget at gå op for ham.
– En af de ting, der virkelig har chokeret mig og er kommet til at præge mit liv, er, at jeg levede 25 år i kristne Danmark, uden at nogen fortalte mig enkelt og naturligt om troen på Jesus i deres liv. Det ønsker jeg ikke sker for andre, fortæller Moses, der sammen med sin hustru Joy sidder i udestuen i deres hus i Holsted.
Og netop Joy har en stor andel i, at Moses blev kristen.
– Hun lassoede mig ind, smiler Moses og forklarer.
– Jeg tror, der var en stor risiko for, at jeg havde hørt om Jesus og glemt det igen, hvis jeg ikke pludselig var blevet præsenteret for en højgravid Joy, som var påtrængende.
For det tvang Moses til at finde ud af, om det var Gud, han ville stole på. Han blev så desperat, at han bad om, at barnet måtte være en datter og blive født på Moses egen fødselsdag. Og den 17. juni er det 41 år siden, at Maria kom til verden.
– Det var Moses Damaskusoplevelse. Det var som et slag i hovedet fra Gud, supplerer Joy.
Også efter Moses dramatiske omvendelse har mange oplevelser og mennesker haft betydning for den mand, han er blevet i dag. Først en kvinde i New Zealand, som hjalp Moses til at vokse i troen i et passende tempo, og som accepterede, at han kom i mange forskellige kirker.
– Jeg gik i baptistkirken om morgenen, i apostolsk og brødremenigheden om eftermiddagen, og til aften var jeg i pinsekirke. Det er både min fordel og min hæmsko i dag. Jeg tror, at alle kirker har noget særligt at give. Jeg ser bare mig selv som et Guds barn, men man kan selvfølgelig ikke bare rende sådan rundt for altid. Det er godt at høre til et sted.
En anden afgørende person i Moses liv er H.K. Neerskov, som er grundlægger af Dansk Europamission, der i begyndelsen smuglede bibler gennem jerntæppet. Efter nogle år i New Zealand og USA kaldte Gud Moses hjem til Danmark, hvor H.K. Neerskov åbnede hjerte og tjeneste for ham og banede vejen for ham ud i mange forskellige danske kirker. Desuden blev det en øjenåbner for Moses om, hvor dårligt kristne i Danmark udnyttede deres frihed. En øjenåbner, som var med til at bestemme næste skridt i Moses liv, hvor han blev medleder i en kirke i Herning.
Under tiden i Herning blev særligt radiokanalen Den Varme Linie afgørende for Moses liv.
Her bad han for syge, snakkede med selvmordstruede og forkyndte evangeliet.
– Der blev kørt retsag mod os, og radioen blev stoppet tre gange, men pludselig vidste alle, hvem vi var. Så var vi ude, og vi har været ude siden, smiler Moses, som både har haft gode og svære oplevelser med medierne. Den værste var nok Big Brother, hvor han blev udråbt som pædofil.
– TV3 lokkede mig til at være med ved at sige, at hvis jeg ikke var med, kom der ingen kristne med, for der var ikke andre, der turde. Men alt blev helt fordrej-et, og der kommer måske til at gå en hel generation, før pædofiliforsiden på BT er glemt.
Men det er allerede længe siden. De sidste år har der været brug for ro, og derfor har Moses og Joy koncentreret deres kræfter om at bygge Pottemagerens Hus på en gård ved Holsted. Her er der mulighed for at komme og bede, der bliver afholdt stævner, og Moses producerer stadig radio og tvprogrammer live.
– Jeg bliver desværre stort set ikke inviteret til nogen kirker mere, men det har jeg lært at leve med. Jeg kan godt forstå, at den måde jeg har levet mit liv på, har lagt en dæmper på de ansvarlige i menigheden. Men det er da lidt trist. Til gengæld får jeg så lov til at være noget for dem, som er sårede og skuffede over behandlingen i kirken. Jeg ved jo ikke, hvornår de selv er årsag til det, men jeg kan rumme dem, som er anderledes. Ligesom David i Bibelen, der samlede forhutlede, gældbundne mænd omkring sig. Jeg holder bare af dem, forklarer Moses, og Joy supplerer:
– Man kan måske skrive på Moses gravsten en dag Han marcherede til lyden af en anden trommeslager. Han hjælper dem, som ingen andre vil bruge tid på.
En sidste vigtig faktor i livsvandringen vil Moses også have med.
– Min families loyalitet betyder meget for mig. De har måttet stå til regnskab for mange af mine handlinger, og selvom de ikke altid har forstået mine idéer, har de altid bakket mig op.
Men lige netop gravsten er ikke dét, Moses spekulerer mest på.
– Selvfølgelig glæder jeg mig til Himlen. Men jeg glæder mig også til i dag. For når Gud er for mig, er allerede livet her på jorden spændende, med alle dets udfordringer og op- og nedture.
Om Gud vil, vil jeg gerne blive 120 år. Jeg tænker på Moses i Bibelen. Ham brugte Gud 80 år på at forberede til tjeneste. I det perspektiv er jeg stadig en nybegynder og har kun rørt ved overfladen af alt det, Gud vil. Hvis jeg bliver bevaret både på krop og sjæl, så kan jeg få lov til at være en faderskikkelse for dem, som har brug for det, i mange år endnu.
– Ja, Moses drømmer om det samme som altid. Drømmene har ikke ændret sig, konkluderer Joy.
Og Moses trænger snart til at komme ud i landet igen.
– Når først cirkushesten har været i manegen, så savner den savsmuldet, siger Moses lidt kryptisk og henviser til Tour de Noah, som han tager på til august. Det er en bønnevandring fra Skagen til grænsen.
Joy supplerer:
– Ja, vi andre kan mærke, når han bliver rastløs og trænger til at komme ud på vejene igen.
Samtidig bliver han stadig nervøs ved tanken.
– Gennem alle årene har jeg lige skullet ud på wcet, inden jeg skal prædike eller tale med medierne og lige sende en bøn op til Gud: Vær mig nådig, Gud. Det er ikke min viljestyrke eller stærke personlighed, som gør det, men Guds nåde, forklarer Moses.
– Moses har en simpel tro, forklarer Joy:
– Når Gud har sagt noget, så tror han det. Han stiller ikke de store spørgsmål. Moses er enig:
– Ja, jeg er en enfoldig sjæl. Jeg ved, at jeg har brug for Guds nåde igen og igen. Jeg er ikke nået til et eller andet niveau, hvor jeg ved det hele.
