En fars kamp for sin søns liv
Dr. Crandall havde allerede erklæret den 53-årig mekaniker død, men han fik en tilskyndelse til at bede for den døde mand og give ham et stød til.
Opvakt fra de døde er en rørende selvbiografi af Dr. Crandall, en anerkendt hjertespecialist. Hans liv bliver der vendt op og ned på, da han modtager et opkald midt om natten fra hospitalet med den besked, at en af hans tvillingesønner er alvorligt syg. Han har leukæmi.
Dr. Crandall har altid fundet en udvej, når noget gik galt, men der findes ikke nogen nem løsning eller svar på en så alvorlig sygdom som den, hans søn har. Han er nødt til at søge overalt mellem himmel og jord for at redde sin døende søn. Efter alle sine forskellige forgæves forsøg begynder han at søge Gud som aldrig før af hele sit hjerte.
En anden overraskelse får han, da han finder ud af, at dem, der beder for hans søn Chad, ikke tror, at Gud virkelig vil helbrede ham. Crandall går derefter til et møde, hvor missionæren David Hogan prædiker, og føler derunder Guds fred og kald.
Da han efter prædikenen beskriver Chads situation for David, råder denne Crandall til at tage en tur til bjergene i Østmexico, og der oplever han Gud vise sig på naturlige og overnaturlige måder og at komme i balance med sig selv. Crandall vender tilbage til Florida med nyt gå på mod, og han ser herefter på sit job fra et helt andet synspunkt og perspektiv.
Det er en meget mindeværdig og rørende historie om Guds trofasthed og om en far, som vil gøre alt i denne verden for at redde sin søn.
Læserne får et glimt af Guds helbredende kraft, når de følger Crandall-familiens kamp mod den farlige sygdom. Det er en fantastisk bog, som vil fange læserne fra start til slut.
Chauncey W. Crandall:
Opvakt fra de døde
214 sider
Udfordringens forlag