10 år med genbrug i Vadum

Den 8. september 2011 er det 10 år siden, Vadum Genbrugscenter slog dørene op i det tidligere Vadum Traktorcenter på Ellehammersvej.
Vadum Genbrugscenter er en del af Vadum Kirkecenter, og alle indtægter går til forskelligt børne og ungdomsarbejde i udlandet. Vadum Genbrugscenter har siden sin start haft en omsætning på 7 mill. kr., som har været til stor hjælp blandt fattige og vanskeligt stillede børn og unge. Hjælpen er gået til bl.a. Grønland, Rumænien, Ghana og Burma.
I dag drives Vadum Genbrugscenter af 35 frivillige medarbejdere.
10-års jubilæet fejres med fest og farver, udsalg, kaffe og fødselsdagskage og en fest for medarbejderne.