Biskop prædiker for flygtninge
For sjette år i træk afholder København Domkirke den 6. december lysgudstjeneste for verdens flygtninge.Her vil biskop Peter Skov-Jakobsen prædike. Kirkebønnen vil indeholde bøn for de mange millioner mennesker, som har forladt deres hjem på grund af krig, forfølgelse eller klimaforandringer. Forfatteren Kirsten Thorup og gospelsangeren Helen Berhane vil også medvirke. Helen Berhane er flygtning og har selv været udsat for tortur. Lysgudstjenesten indledes med en lysprocession, hvor der deltager asylansøgere fra forskellige lande.