Regeringen giver løfter om en mere aktiv alkoholpolitik
men Liberal Alliance vil forhindre støtte til religiøs behandling af alkoholikere.
Danskerne hører til dem, der drikker allermest i Europa. Særligt forbruget blandt de unge slår alle rekorder, selv om det er blevet lidt bedre de sidste 10 år.
Men det nye venstrefløjs-flertal i folketinget er mere indstillet på at gøre noget ved problemet end den tidligere regering.
Sundhedsordførere for Socialdemokratiet, SF, radikale og Enhedslisten vil udarbejde en plan, der skal nedbringe forbruget. Men det er uvist, hvad planen vil indeholde.
Højt på listen er dog et ønske om at få standardiseret alkoholbehandlingen, så tilbuddene ikke afhænger af kommunerne.
Magasinet RUS, som udgives af Alkoholpolitisk Landsråd, har spurgt politikerne.
– Regeringen er meget optaget af forebyggelse, og vi ønsker konkrete nationale målsætninger både for rygning og alkohol.
Ikke mindst for alkoholforbruget blandt unge, siger Sophie Hæstorp, sundhedsordfører for Socialdemokraterne.
– Det er en stærkt bekymrende udvikling, og det er noget, vi politisk skal forholde os til. Det er noget af det, den nye regering kommer til at se på de kommende måneder og år, siger SFs sundhedsordfører Jonas Dahl.
– Vi vil styrke forebyggelsesindsatsen, og vi ved, at alkohol er en af de faktorer, som medvirker til, at vi har så mange livsstilssygdomme i Danmark, siger Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix.
Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative er nærmest imod.
– En national handleplan kunne have den fordel, at man fik et samlet overblik over den indsats, der gøres. Det vil være udmærket, men jeg tænker ikke, at der er brug for store nye indsatser, siger DFs Jens Henrik Thulesen Dahl.
Liberal alliances Joachim B. Olsen, som ellers ikke ønsker at tage ansvar for danskernes alkoholforbrug, mener, at der er behov for at sikre, at alkoholbehandlingen virker.
– Jeg ved, at det er et problem på flere misbrugsområder, at der er stor variation i behandlingstilbuddene. Jeg synes ikke, at staten for eksempel skal bruge penge på behandlinger, som er baseret på religion. Behandlingen skal baseres på videnskab. Det kan godt være, at der er behov for at se på alkoholbehandlingen, siger Joachim B. Olsen.
Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er der dokumentation for, at begrænsninger i tilgængeligheden, øgede aldersgrænser og forbud mod alkoholmarketing kan nedsætte det skadelige alkoholforbrug.
Regeringspartierne vil hæve afgifterne på alkohol.
Oppositionspartierne tror derimod ikke, at afgifter vil nedsætte forbruget, og er derfor imod en stigning.
– Højere afgifter på rødvin vil ikke betyde noget for de voksnes storforbrug. Det betyder højst, at de måske kører over grænsen og henter vin. Det er ikke et spørgsmål om penge, men i langt højere grad om holdninger. Vi skal være bedre til at formidle oplysning om de sundhedsmæssige konsekvenser ved vores forbrug, siger Venstres Sophie Løhde.
Forebyggelseskommissionen og Det Nationale Råd for Folkesundhed anbefalede for få år siden, at man hæver grænsen fra 16 til 18 år ved køb i butikker, men den tanke møder ingen opbakning i det nye sundhedsudvalg.
– Vi skal koncentrere os om at få overholdt de aldersgrænser, vi har i dag, siger Sophie Hæstorp.
Pia/Henri.
