Ungt ægtepar rejser til Nepal

Det unge ægtepar Simon og Marie-Lee udsendes i midten af februar i halvanden måned til Nepal af organisationen BørnSulter.
Ægteparret skal opmuntre og støtte BørnSulters medarbejdere i Nepal i nogle specifikke arbejdsopgaver, blandt andet skal de undersøge, hvorvidt man kunne gøre en aktiv indsats for at forhindre noget af den omfattende trafficking i området.
Det er særligt et problem i de fattige bjergegne, hvor familier narres til at lade deres døtre rejse under påskud af at kunne arbejde i udlandet og tjene penge til familien. Ofte tvinges de efterfølgende til et liv i slaveri og prostitution.
BørnSulter er en uafhængig og selvstændig organisation, som blev grundlagt i 2006. Hjælpemidlerne er primært privatindsamlede og går 100 pct. ubeskåret til lande, hvor BørnSulter hjælper.
John

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.