Israel forbereder sig på strøm af flygtninge fra Syrien
Mens det syriske regimes massakre af dets egne borgere er nået op over 7000 dræbte, planlægger nabolandet Israel nu at tage imod en strøm af flygtninge fra Syrien og absorbere dem i en bufferzone mellem Syrien og Golanhøjderne.En sådan situation er realistisk, mener den israelske generalstabshef, general Benny Gantz.
Han siger, at det israelske militær forbereder sig på en sådan potentiel tilstrømning . efter præsident Bashar Assads sandsylige fald, som Gantz mener er “uundgåeligt”.
I de israelske forberedelser indgår “forsvarsmæssige foranstaltninger og humanitær støtte” til syrere på flugt, siger Gantz, “og at dette kan omfange tusinder af flygtninge fra den herskende Alawi-sekt – som Assad tilhører”.
Israel har prøvet at holde en lav profil om, hvad der sker i Syrien – et land der er fjendtlig over for Israel, men israelske ledere er blevet stadig mere åbne i deres vurdering af situationen.
For de omkring 20.000 syrere på Golan-højderne – hovedsageligt tilhørede den drusiske religiøse sekt – er området stadig syrisk. Siden 6-dages krigen i 1967 har det været under israelsk kontrol. De fleste af disse indbyggere afviste at blive israelske statsborgere,.
I landsbyen Ghajar, beliggende nær grænsen til Libanon og Syrien, er situationen imidlertid anderledes. Her lever 2000 medlemmer af Alawi-sekten – og de valgte at tage israelsk statsborgerskab, da Israel annekterede området i 1981.
Situationen i Syrien har medført, at et antal israeleske aktivister i weekenden stillede sig op, med lys i hænderne, foran den russiske ambassade i Tel Aviv for at protestere mod Moskvas forsvar af Assad-styret.
Mange af demonstranterne opfordrede statsminister Binyamin Netanyahu til at tage en dristig beslutning og meddele åbningen af grænsen for syriske flygtninge, der søger ly for det syriske militærs vedvarende angreb.
Demonstranterne sagde, at denne begivenhed skulle vise støtte for det syriske folk, som “bliver slagtet af Assad-regimet, og at de ville vise deres protest mod Rusland og Kina for deres nedlæggelse af veto i FN imod en sikkerhedsråds-resolution, der ville fordømme Assads angreb på civile”.
En deltager i protestmødet, en arabisk-talende kvinde ved navn Asma Agbaria Zahalja, fik over en megafon demonstranterne til taktfast at råbe: “Assad, du er en løgner – forsvind”.
Hun sagde, at gruppen ville vise solidaritet med folket imod Assad og sende et budskab om, at Israel er en del af Mellemøsten og ikke en ø, der er adskilt fra regionen.
En af demonstranternes plakater havde teksten “Folk bliver levende begravet under slogans – og I kan blot tilbyde nytteløst diplomati”
En anden plakat angreb Kina og Rusland for at “støtte nedslagtningen i .Syrien”.
I en artikel idag i en israelsk avis skriver Canadas tidl. justitsminister Irwin Cotler, at “Ruslands våbenleverancer til Syrien bruges til massakre af civilpersoner og støtter et regime , der er optaget af forbrydelser mod menneskeheden”.