David Crowder Band siger tak for denne gang

Det alternative lovsangsband har lavet deres sidste plade. David Crowder fortsætter med musikken i andre omgivelser og ser tilbage på en spændende tid.Det er ikke på grund af uenighed, at David Crowder med band nu sætter guitaren over i hjørnet:

De seks nydelige medlemmer ses her fra venstre: Jeremy Bush, trommer; Mike Dodson, bas; David Crowder, vocal og guitar; Mark Waldrop, guitar; Mike Hogan, violin og pladespillere og Jack Parker, guitar og keyboard.

– Det har været 11-12 rigtig gode år, og vi har virkelig arbejdet godt sammen i bandet.Det er måske kun tre eller fire gange, hvor vi har haft konflikter i al den tid.
– Det har nok været ret unormalt og atypisk for et band. Vi har bare været en flok rigtig gode venner, som har haft musikken som en forlængelse af vores venskab, fortæller David Crowder til Christianity Today.
Han tror, at det bliver hårdt pludselig at skulle bruge mindre tid med de gutter, han før har brugt så meget tid sammen med. Planen er nemlig, at han flytter til Atlanta og bliver en del af Passion City Church, hvor en anden kendt mand og ven, Chris Tomlin, er lovsangsleder.

85% adskilt på det sidste album

Hvis man har hørt det sidste album, så kan man nikke genkendende til, at det består af en masse ret forskellige typer sange, som alligevel lyder som en helhed. På trods af det, så har bandet faktisk ikke været meget sammen, forklarer David:
– Det mærkelige ved dette album er, at omkring 85% af det er lavet mens vi har været forskellige steder i landet.
– Alle i gruppen har noget der ligner et studio derhjemme, så vi har bare siddet rundt omkring i vores studier og oploadet filer til hinanden.
På trods af det, eller måske netop derfor, er det det længste album, bandet har lavet.
– Det er det længste album, vi har lavet, men også det album, hvor vi har brugt mest tid på det – men ingen kan rigtig fortælle dig, hvornår vi lavede det!
Den sidste del af albummet blev dog indspillet sammen, og David Crowder synes, at der er en særlig atmosfære, når man indspiller musikken sammen.

Stopper på toppen

Da det ikke er på grund af hverken dårlig kemi eller manglende salg, må man sige, at David Crowder Band stopper på toppen. Men David mener ikke, at det er, hvad det handler om.
– Nogle gange føles det vidunderligt at kunne se tilbage og tænke: Det her er noget arbejde, vi kan være stolte af at have været en del af.
Men jeg ved ikke, om det fjerner den frygt – bæven, vi har overfor det, som ligger foran os.
Han mener, at det er vigtigt, at man ikke holder fast ved en succes, fordi det føles rart, men at man i stedet har modet til at træde ud i de nye ting, som Gud vil have en til at gøre.
– Jeg synes, det måske er en af de smukke ting i den måde, vi stopper på. Det giver ikke mening, hvis vi ikke følger den fornemmelse, vi har. Vi er jo mennesker, der lever i tro, og når vi får fortalt, at vi skal gå et nyt sted hen, så skal vi adlyde og håbe på, at vi hører det rigtige, ikke?
Til CCM Magazine forklarer David Crowder, at de igennem musikken har prøvet at finde ud af, hvordan kristne kan lovsynge Gud:
– Vi er her ikke bare for at lave kunst. Vi er her for at give den her specifikke gruppe mennesker – kirken – en måde at lovsynge til Gud på. Vi skulle finde ud af, hvad der rørte dem, og hvad der fik dem til at give respons på en ægte måde. Det er det, der har gjort, at vi har prøvet nye ting af.

Ville slås med trommeslageren

De sidste mange år har budt på mange oplevelser. Når David ser tilbage, er det især én – ret speciel – oplevelse, han ser tilbage på. Deres første konflikt:
– Den første konflikt var på en af vores ture, hvor vi kørte fra Texas til Californien. Vi brugte omkring tre måneder på at køre frem og tilbage igennem hele Californien uden at få meget søvn.
To dage før vi skulle tilbage til Texas, begynder Jeremy (trommeslageren, kaldet B-wack) og jeg at skændes. Det ender med, at vi står ude foran bilen, klar til at slå løs på hinanden…og så begynder vi bare at grine.
Det er et af mine bedste øjeblikke, fordi det var sådan et meget menneskeligt udbrud.
– Men jeg fortryder én ting, og det er, at vi ikke rent faktisk begyndte at slås. Det er faktisk både mit bedste øjeblik og min største fortrydelse.
David forklarer, at han næsten er to meter høj modsat Jeremy, som ikke er særlig høj. David mener selv, at han er lynhurtig, men han er ikke sikker på, at han ville kunne klare den mere robuste Jeremy.
– Han ville nok sige, at Crowder fuldstændig ville dræbe ham, men jeg ville nok sige, at jeg ikke tror, jeg kunne have taget ham. Det kunne have gået begge veje.

Har ikke styr på alt

David Crowder Band har prøvet at mindske afstanden til deres fans, blandt andet gennem de sociale medier som Facebook og Twitter. David er glad for de nye muligheder, det har åbnet:
– Det handler meget om det autentiske – at vi bare er almindelige mennesker, som forsøger at følge Jesus. Vi har ikke styr på det hele og er også fordærvede på nogle områder.
– Vi er lige så begejstrede for det, som Gud gør, som de er. Forhåbentlig har de set et glimt af, hvordan vi har forsøgt at følge Jesus på en måde, som går ud over musikken.
Henrik