Debat

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg

Professor Bent Jensen:

Historieprofessor Bent Jensen har udtalt: Den europæiske civilisation er ved at uddø!
Nu er denne professor jo ikke en ”hr. hvem som helst”, men historisk professor og forfatter, der gennem et langt aktivt liv har betragtet den europæiske civilisations udvikling.
Derfor er hans konklusion også så meget mere dyster og foruroligende.
Bent Jensen mener ikke, det er en dramatisk udmelding, men en nøgtern og realistisk vurdering, fordi den vestlige verden har forladt både den kristne tro og troen på sig selv. Og den kendsgerning, at det er muslimske kvinder, der føder fremtidens europæere, er et demagogisk selvmord, fordi Europas kristne kvinder vælger børn fra.
Det var chokerende for professoren at se, hvordan man nægtede at indskrive den kristne kulturarv i EUs forfatning og ” dermed fornægtede et simpelt historisk faktum, som ingen turde sige højt ”
Det er forstemmende, at man nødvendigvis må give professoren ret i den nøgterne vurdering af udviklingen og hans undren over, at det ikke bekymrer ”vore politikere”.
Og det bekymrer heller ikke danskerne, hvilket historien viser med al ønskelig tydelighed.
Kristendemokraterne har nu i 40 år givet danskerne mulighed for at prioritere fundamentet for vor nations udvikling højere end vækst, økonomi og frihedstænkning.
Ikke, at vi tager afstand fra disse begreber, men politikken må efter Kristendemokraternes opfattelse bygges på det historisk, kristne menneskesyn, der har været Danmarks fundament i 1000 år.
For professor Bent Jensens udsagn om den europæiske civilisations situation, kan med lige så stor ret siges at være kendetegnet for udviklingen i Danmark, hvilket forfatter Martin A. Hansen allerede gav udtryk for.
Derfor – selv om vælgerne svigtede Kristendemokraterne – så svigter Kristendemokraterne ikke vort folkestyre. Og derfor samler partiet igen de 25.000 vælgererklæringer, så det er opstillingsberettiget, når der igen udskrives folketingsvalg.
For det historisk, kristne menneskesyn er også afgørende for Danmarks fremtidige udvikling.
Jens Steffensen, fhv. MF
Aabenraavej 49
6100 Haderslev

Efter folketingsvalget i 2007 lå partiet Kristendemokraterne i dyb coma og næsten i ruiner. Både i partiet og udenfor var der tvivl om, at partiet kunne overleve. Men der var også tro for overlevelse og opstandelse. KD overlevede og rejste sig langsomt. Undervejs mod valget i 2011 blev der investeret både tid, kræfter, penge og forskellige tiltag. KD gik optimistisk ind i valget – og oplevede et nyt nederlag. Hvorfor?
Skønt Paulus ikke kendte KD, skrev han alligevel noget om det i 1. Kor. 14:7-9. Nuvel, det var det teologiske begreb “tungetale”, han skrev om. Men det gælder jo også i politik. Hvis vi ikke udtrykker os klart i tale og skrift, ved vælgerne jo ikke, hvad partiet vil og overvejer.
Nogle kredse fik ved valget mange stemmer. Andre kredse fik kun få stemmer. I de valgmaterialer, vi uddelte, var KDs etiske mærkesager kun delvist synlige. Var de lige så usynlige i vore læserbreve og andre tiltag? I de kredse, hvor der var mange KD-stemmer, har der lokalt været nogle tydelige signaler, som vælgerne kunne reagere på.
I foråret 2011 blev der i Folketinget fremført et KD-forslag om en bedre rådgivning til abortsøgende kvinder. Et udmærket sted at starte efter mange års næsten-tavshed. Forslaget blev afvist med påstanden om, at den eksisterende rådgivning er tilstrækkelig og tilfredsstillende, skønt den absolut IKKE er det. Og så skete der ikke mere. De fleste af os manglede ord og argumenter til at fortsætte. – Men en dag fandt jeg en hjemmeside, hvor en dansk læge – en fagmand – fortæller ALT om provokeret abort. Jeg printede næsten alle de mange sider. Så nu har jeg ord og argumenter.
En ting, som mange vælgere og medlemmer undrer sig over, er KDs Abort-handleplaner. Hvad er det? Er det “kun” en nedbringelse af aborttallet? Og dermed kun en halvhjertet indsats? Eller er det en genoptagelse af partiets oprindelige modstand mod provokeret abort? – En militær skydebane er et godt eksempel: Alle soldater på banen lærer at skyde mod synlige mål i nærområdet. Vigigt og nødvendigt, hvis man ikke er pacifist og militærnægter. – Men langt ude i horisonten kan der være andre mål, som måske er helt eller delvist usynlige. Hvis man skal ramme disse fjerne mål, må man lære at sigte lidt højere, end når det gælder de synlige mål i nærområdet. – KDs Aborthandleplaner er synlige mål i nærområdet. Vigtige og nødvendige. Men de fjerne, usynlige mål – andre nødvendige tiltag i abortpolitikken – er lige så vigtige og må ikke glemmes. Vælgerne og potentielle medlemmer venter på klare signaler fra os.
(Forkortet, red).
Jens Peter Lauge Giversen
Nørager 1 B st. th.
6400 Sønderborg

Er det nu – vi som kristne skal op på barrikaderne og aktivt kæmpe for det kristne ægteskab?
Bibelen siger, at vi skal udnytte det gunstige øjeblik. Er det nu?
Fik I læst Rønn Hornbechs artikel d. 10 feb. i Kristeligt Dagblad? Sammen med Langballe påpeger hun, at et kirkeligt ægteskab mellem homoseksuelle er grundlovsstridigt, fordi vi er bundet via grundloven til den lutherske bekendelse, der klart siger at et ægteskab er en institution mellem mand og kvinde.
Det var kirkeministeren ikke lige klar over…. Det er da en interessant – og forhåbentlig en gangbar indfaldsvinkel til at det ødelæggende angreb på det gudgivne ægteskab stoppes.
Grundloven kræver jo 2/3 flertal for at ændre status.
Hvis ikke nu – hvornår så?
Hvis ikke her – hvor så?
Hvis ikke dig – hvem så?
Lad os komme i gang – Er der nogen der vil tage ansvar så lad os stå sammen.
Johannes Kirk Søndergaard
Enebærparken 146
6000 Kolding

Ikke alt kan måles og vejes. Hvad med sjælen? En læge forsøgte sig og fandt i et tilfælde ud af, at vi bliver 21,3 g lettere, når døden indtræffer. En anden læge, vi har hørt om, anbragte elektroder på folks hoveder, når de skulle dø. Det viste sig efterfølgende, at kristne mennesker døde uden den store dramatik. De sov stille ind, som man siger. Anderledes med ikke-kristne. Her var der store udslag som tegn på kamp til stregen om menneskets sjæl. Lægen blev herefter kristen.
Nu viser en undersøgelse, at præstens prædiken går ind ad det ene øre og ud ad det andet, hvis den ikke har relation til vores hverdag. Det gælder altså om at finde eksempler, der motiverer os til tro på Gud og livets banebryder Jesus. I uge 6 havde Familie Journalen en artikel om pastor Anne-Mette Gravgaard, ved Davids Kirke i København, som har været ude for en alvorlig ulykke. Døden nær fik hun valget mellem at leve videre “i gråheden” eller indtræde i “et lysende rum”, som var så langt at foretrække. Hun valgte nu alligevel livet her bl.a. af hensyn til sin præstegerning. I døråbningen til “det lysende rum” øjnede hun en skikkelse, vi kan gætte på, hvem var, og som godkendte hendes valg. Det skal vi nok være glade for.
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv.
9210 Aalborg SØ

“Her i kirken kommer de kun, når de skal bæres herind”, sagde sognepræsten engang til min far. Også den gang kunne man godt ønske sig flere tilhørere til gudstjenesten og generelt større interesse for kirken og dens budskab.
Siden min barndom er vi mennesker blevet mere stressede p.g.a. travlhed, for der er så meget, vi gerne skulle nå.
Vi er omgivet af mere og mere støj og skal altid have mobiltelefonen tændt, så omverdenen kan komme i kontakt med os og forstyrre os. Flere og flere programmer på TV skal have en underholdningsværdi, ellers så keder vi os.
Nogle mener, at kirkerne kunne bevares, hvis gudstjenesten også var fest og farver; men underholdning har vi nok af. Selve kirkerummet kan noget foruden at bringe Ordets forkyndelse, nemlig give ro i sindet.
Når man eksempelvis besøger domkirken i Strasbourg eller den genopbyggede Frauenkirche i Dresden, står der nok ved indgangen et skilt med ordene.: “Ruhe bitte”, men det er såmen ikke nødvendigt, for selv om disse kirker er fyldt af mennesker, der defilerer forbi, så sidder mange mennesker stille og roligt på bænkene og mediterer eller beder. Kirke-rummet kan bedre end andet få os til at lukke “verdens” dagligdag ude og give os den nødvendige ro langt borte fra dagligdagens jag.
Men så er der forkyndelsen – gudstjenesten -. Når interessen for at komme til gudstjeneste er så lille, kunne det så skyldes, at det store flertal stadigvæk tror, at det stadig er fortidens fejlopfattelser af, hvad kristendom er, der forkyndes?
Johannes Værge skildrer noget af fortidens forkerte forkyndelesprioritering i sin bog.: “Det betroede menneske”. Her giver han som grund for afstandtagen til kristendommen, at tihørerne adskillige gange har oplevet den som undertrykkende og forbundet med skyld, skam, straf og fordømmelse.
Men for mig at se er det ikke den tankegang, der er karakteristisk for den kristne forkyndelse anno 2012. Evangelium betyder “det glade budskab”. Søndag formiddag har du mulighed for på DR-1 at høre gudstjeneste. Det er mest transmission fra en folkekirke; for nylig var der også transmisssion fra en katolsk kirke og fra en baptistkirke. For mig at se var det i alle tilfælde kristendommens glade budskab, der blev forkyndt.
Kurt Ravnkilde
Gyvelvej 11
5250 Odense SV