Helligkilde fra 700-tallet genfundet på Mors
Præsten og forfatteren Kirsten Mørch Nielsen fortæller her om fundet af en hellig kilde.
På Mikkelsbakke i Tæbring på Mors blev egnens helligkilde genfundet en lun efterårsdag.
Arkæologer havde arbejdet i flere år på at afdække så meget af Danmarks ældste landsby, som vor lokale arkæolog, Per Noe, har benævnt Tæbring. Man er nået tilbage til 6-700-tallet, hvor der er tydelige mærker efter huse og smågårde.
Men spor efter stavkirken eller tørvekirken var der ikke på nabomarkerne.
Præsten fortalte, at Tæbring kirke fra 1100-tallet efter al sandsynlighed var viet til ærkeenglen Michael, hvorfor navnet Mikkelsbakke var nærliggende at bruge.
MEN kirkebakken hedder ikke Mikkelsbakke, det gør derimod denne bakke, hvor helligkilden blev genfundet.
I 1933 blev her bygget sogneskole, som fungerede indtil centralskolen blev oprettet i 1962. Bygningerne tjente forskellige formål indtil kommunen overtog dem i 1972 og indrettede psykiatrisk plejehjem, som fungerede indtil 1998.
Fra 1999 har her været fælleskirkeligt refugium.
En dag havde vi aktivdage, hvor flere af refugiets gode venner var kommet for at hjælpe ude og inde.
Bent Christensen var godt i gang med at lave et kønt bed i et kedeligt hjørne. Han havde selv nogle buddlaya at sætte, og vi fik omplantet forskelligt og sat høstanemoner, roser og meget andet godt i det nye bed.
Så nævnte jeg for Bent, at der hvor stenen lå som base for en krukke, ville græsset slet ikke gro.
Nå, jamen så må vi hellere se, hvorfor! Og så udgravede Bent en ca. 45 cm. bred skakt, som var fyldt med slagger og aske.
Jeg stillede an til kaffe og så kom Bent styrtende og råbte begejstret: Jeg har fundet kilden! Helligkilden er der!
Det viste sig, at da Bent var nået ca. 70 cm ned, begyndte vandet at pible frem. Vi måtte ned og se, og skakten var allerede halvt fyldt. Refugiets leder blev hidkaldt og flere andre, og glæden var stor.
Vel vidste vi fra gamle bøger at der da fandtes en helligkilde, som vi regnede ud måtte være på refugiets grund, og nu så vi, at det var sandt.
Men vore første vilde ideer med at opbygge en lille brønd eller lade kilden flyde over sten, opgav vi faktisk, for vi tænkte på de mange myg, som ville gnide sig i hænderne ved synet.
Kilden løber nemlig meget langsomt. Vi går ud fra, at årsagen må være at Tæbring Vandværk ligger 50 meter fra refugiets grund og leverer vand til 90 husstande. Det er jo nok den samme vandåre, så der bliver ikke meget tilbage til kilden.
Derfor besluttede vi os til at plante nogle af de gule vandiris i hullet og blot markere stedet med en række sten. Så det har vi gjort.
Når helligkilden findes her, må vi gå ud fra, at den første kirke også har ligget her. Og i laget fra 700-tallet tæt ved, fandt arkæologerne da også et lille fint kors, som må have været tabt.
Vi ved jo at Limfjordsegnene blev kristnet omkring år 700. Netop der, hvor refugiets Stillerum nu er indrettet, er det naturligt højeste sted på Mikkelsbakke. Så der må det være. Efter 900 års afbrydelse lyder der derfor igen salmesang og bønner, hvor kirken må have ligget.
Vi har sat en bænk ved Mikkelskilden, hvor refugiets gæster kan sidde og meditere eller samtale og i tankerne opleve lidt af det, som foregik i de mange, mange århundreder, hvor kilden har været centrum for søgende mennesker.
Af Kirsten Mørch Nielsen
