H. E. Wisløff:
Vi længes alle hjem
Du ved, hvad det vil sige at længes hjem. Alle har vi kendt noget til hjemlængsel. Har du læst Ingeborg Refling Hagens smukke digt om den gamle ovre i USA, som lå og skulle dø, og som i febervildelsen syntes hun så alt, sådan, som det var hjemme i det gamle land, hvor hun var vokset op som barn? ,,Jeg vil hjem igen, søster Anne. Tankerne på hjemmet virkede dragende.
Sådan også med barnet, som er borte fra mor. Det føler sig fremmed – hjemløs og derfor utryg – uden fred. Hjemlængselen har en underlig magt.
I dag vil vi ud fra Joh. 14, 1-11, tale lidt om den åndelige hiemlængsel. Jeg tanker nu ikke først og fremmest hjemlængsel= himmellængsel. Den er der nok også til sine tider. I dag tænker jeg på den hjemlængsel, som sjælen kender, når den er borte fra Gud. For det er kun hos ham, at sjælen er hjemme.
Al religion er for så vidt udtryk for denne sjælens hjemIængsel. Derfor spørger så mange: Hvordan kan jeg finde vejen hjem? De er borte – og ved ikke, hvordan de finder hjem. Og borte fra Gud føler de sig utrygge – fredløse. Døden lurer, og de kan ikke værge sig imod den. Og bag om døden – hvad så?
En gammel legende fortæller om Adam, at han lå og skulle dø. Hans søn, Set, kom ind til ham, og Adam bad ham: Gå til det tabte paradis, min søn, og hent en kvist af livets træ til mig Ja, far, jeg skal nok gå, men hvor skal jeg finde det tabte paradis? Hvor går vejen? Du skal gå mod vest, og når du kommer til Hebron, skal du finde vore spor, de fodspor er ikke vanskelige at finde. Der, hvor din mor og jeg gik, har der aldrig siden groet noget, ikke så meget som et græsstrå Og Set gik og fandt ganske rigtig fodsporene og fandt paradisets port. Men den var lukket.
Sådan som Adam Iå og længtes hjem til paradiset for at få en kvist af livets træ, sådan længes sjælen hjem. Men hvordan kan den finde vejen? Porten var jo lukket.
Jesus møder den sjæl i dag, som længes hjem, og vil tale lidt med den om noget, der er åbent og noget, som er lukket. Det, som er åbent er hos Gud. Det, som er Iukket, er hos os.
Han vender først vort blik mod faderhuset med de mange boliger. Døren dertil står åben. Den er ikke stænget sådan, som Set fandt paradisets dør. Den dør åbnede Jesus, da han selv gik derind efter sin død på korset, sin opstandelse påskemorgen og ved sin himmelfart. Han efterlod døren åben for alle dem, som vil følge ham hjem.
Jesus er vejen. Gå den i tro! Ofte kan vejen nok gå gennem mørke dale, så mørke, at vi intet ser. Vore følelser kan gøre oprør og vor tanke kan få os til at tvivle om, at dette fører frem. Men også da skal du bare blive på vejen. Det, du ikke ser, ser han, som du har overgivet dig til.
H. E. Wisløff var en evangelisttype og kendt for sine nærværende måde at forkynde på.
H. E. Wisløff havde sin rod i Norsk Indremission og var biskop i Bodø.
Artiklen her er fra bogen Fred som varer udgivet af Lohses Forlag, 1962.
