Vil lære kirker at nå deres mål

Kirker bør lave aktiviteter for de mennesker, de vil nå, mener medierådgiver Michael Trinskjær.
– Lokale kirker skal turde kommunikere mere præcist og direkte til de grupper, de vil have fat i.
Det siger Michael Trinskjær, hvis undervisning om mediestrategi får præster og ”menighedsrødder” til at spærre øjnene op.
Han er både kommunikationsrådgiver og menighedsrådsmedlem og kan derfor se sagen fra begge sider. Onsdag den 21. marts underviser han i Kirkeligt Medieakademi i Børkop.
– Kirken er nødt til at blive endnu dygtigere til at kommunikere klart og tydeligt. Danskerne skal kunne få øje på deres lokale kirke blandt de mange andre tilbud om, hvordan man kan bruge sin fritid, siger han.
Michael Trinskjær er kommunikationsrådgiver og direktør i PR- og kommunikationsfirmaet Aspekta Trinskjær A/S, hvor han rådgiver både private og offentlige virksomheder i strategisk kommunikation.
Han er cand. comm. fra RUC, har studeret Public Relations Management på California State University og har 20 års erfaring med kommunikation og ledelse. Han fungerer desuden som ekstern lektor i virksomhedskommunikation ved Copenhagen Business School (CBC)
Henri