Gospelbrag i Videbæk

Søndag den 22. april kl. 16 optræder nogle af landets allerbedste gospelsangere i Vorgod-Barde Hallen.
Det er Gunnertoft Gospel Singers og gæstesolisten Laura Kjærgaard, kendt fra X factor. Gunnertoft Gospel Singers blev etableret i 2009 og har optrådt og indspillet med navne som Søs Fenger, Erann DD, Martin Brygmann og James Sampson. Koret har udgivet 2 cd’er, og den seneste ”A Merry Little Christmas” fra 2011 er solgt i mere end 185.000 eksemplarer.
Laura Kjærgaard blev landskendt, da hun blev nr. 2 i TV-programmet X Factor på DR i 2008.
/sl