Kina bekæmper hjælp til nordkoreanske flygtninge
Nær grænsen mellem Kina og Nordkorea findes sydkoreanske undergrundskirker, som hjælper afhoppere og driver mission i Nordkorea. Nu slår Kina hårdt ned på dem forud for valget i efteråret.
I de små undergrundskirker begrænser man støjniveauet. Man synger og taler stille sammen. Dørene er låst. Medlemmerne bliver ofte inden døre, fordi nordkoreanske agenter leder efter dem.
Menighederne i disse kirker er typisk enten flygtet direkte over grænsen fra Nordkorea eller de er hoppet af efter at være kommet til Kina på et tre-måneders visum.
Også missionærerne i området er i forhøjet alarmberedskab, og de tør ikke bruge telefonen af frygt for aflytning.
Kilder blandt missionærerne oplyser, at man formoder, at en 40-årig missionær, der døde sidste år, blev forgiftet af de nordkoreanske myndigheder.
Bodil