Kirken er blevet mere åben for det overnaturlige
Folkekirkens sprog og farver viser en tendens væk fra en kristendom, der er bundet til jorden.
Professor Niels Henrik Gregersen fra Københavns universitet brugte hele farvepaletten i sin analyse af kirkens udvikling på Missionskonference torsdag den 14. juni.
Kirken har været alt for jordbunden. Enkelte fraktioner har været for himmelvendte. Men nu viser farvevalget i kirkens sprog og udsmykning, at det himmelske og det overnaturlige er på vej tilbage. Og det skal det også, hvis kirken skal møde en verden, hvor tilværelsens aura er forklaret væk.
Det var konklusionen på Niels Henrik Gregersens oplæg til de ca. 70 deltagere ved Missionskonferencen på Nyborg Strand, der var arrangeret af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Forsamlingen bestod både af biskopper, professorer, præster og ledere for missionsorganisationer. Fælles for dem alle var den teologiske refleksion over at skulle drive mission i et samfund, der bliver mere verdsligt.
Men den præmis holder ikke, viste et oplæg af religionssociolog Ina Rosen.
– Danskerne har en diffus religion, en slags folkereligiøsitet. De er gået fra at være religiøse til at være spirituelle. Altså en bevægelse væk fra organiseret religion og dermed også fra kirken, sagde hun.
Niels Henrik Gregersen er enig:
– Vi har lært, at den vestlige civilisation bliver mere og mere rationel, men det holder ikke. Vi lever i en følelseskultur. Selv i økonomi handler vi ud fra tiltro. Jo, der er såkaldt scientisme i USA og Frankrig. Men jeg kender ikke mange videnskabsfolk, der kan forklare alt med videnskaben. Heller ikke med darwinisme, sagde han.
Og det er denne følelseskultur, kirken skal forholde sig til, mener han. Vi skal væk fra det, han kalder den hvide og den brune kristendom, og tage alle farver i brug:
– Den hvide kristendom har evigheden i fokus. Gud er et sted deroppe, og han åbenbarer sig en gang imellem. Det har danskerne meget svært ved at forholde sig til. Samtidig har vi i mange år haft en brun kristendom, hvor døden får det endelige ord: Kristendommen er kun en oplevelse. Vi skal gøre kristendommen lækker. Og så trækker man essensen af kristendommen, ud af forkyndelsen.
Kirken bør gå en anden vej, sagde Gregersen:
– Kirken skal hverken tale i floskler eller smarte teologiske formler. Vi skal tale enkelt, tydelig, åbent ikke tvetydigt og henholdende.
Og kirkens sprog og udsmykning viser, at den bevæger sig væk fra tesen at blive ved jorden, det tjener mig bedst:
– Farverne i kirken viser et opgør med den selvsekulariserede kirke. Blå og gule farver peger på det hinsides, det overnaturlige, og afløser de grå og brune farver. Røde kommer ind og viser passion. Samme tendens ser vi i salmesproget fra nye salmedigtere. De maler i gyldne farver og skriver om smaragder osv. Og de gyldne farver er ikke brune, men netop gyldne som ortodokse ikoner.
Niels Henrik Gregersen sluttede med et par udfordringer til kirker, der vil møde mennesker i den meget komplekse tid, vi lever i:
– Eksternt skal vi anerkende fællesskabet med andre religioner og se forskellene herudfra. Anerkend at kristendommen også er i løsningsfællesskab med andre. Kirken skal kende sin akse, dvs. det centrum, vi fortolker ud fra, og forholde sig til andre livstydninger ud fra det.
– Internt er der behov for differentiering. Der skal være flere forskellige slags kirker indenfor folkekirken. Vi har brug for at eksperimentere mere. Vi må genfinde kristendommens mange farver hinsides den brune kristendom.
