Bistandssvindel i Palæstina?

En fremtrædende palæstinensisk menneskerettighedsaktivist er blevet anholdt for mistanke om svindel med bistandsmidler, skriver Folkekirkens Nødhjælp.Det Palæstinensiske Selvstyre har anholdt den fremtrædende menneskerettighedsaktivist Khader Shkirat på grund af mistanke for svindel med udenlandske bistandsmidler.
Khader Shkirat var indtil for en uge siden direktør for organisationen LAW, der observerer palæstinensiske og israelske overgreb på menneskerettighederne. Efter de alvorlige anklager om korruption kom frem valgte Khader Shkirat dog at fratræde direktørposten med øjeblikkelig virkning.
LAW har modtaget bistandsmidler fra flere europæiske lande herunder Danmark. Udenrigsministeriet og Folkekirkens Nødhjælp har tidligere givet penge til organisationen men ophørte med det, da mistankerne om svindel begyndte at tage form i 2001.