Børnekorfest i Skrødstrup
75 børn deltog i en forrygende børnekorfestival på Skrødstrup Efterskole
Søndag d. 23. september blev der holdt en festlig koncert med 75 børn fra 1.-7. kl. på Skrødstrup Efterskole. Koncerten var afslutningen på en weekends arbejde med sang og musik. Weekenden bød også på kidsvolley og fodbold, og nogle deltagere var på hesteryg, mens andre tog en tur på Bocart. Lørdag aften blev der underholdt med MGP af ledere og tidligere elever. De store (4.-7. klasse) havde også juniorcafé og natløb, fortæller Jens Medom Madsen, forstander på Skrødstrup Efterskole.