Valgfeber i Israel – valg formentlig i starten af 2013

Omsider synes mange israeleres ønske at blive en realitet – nyvalg.
Statsminister Binyamin Netanyahus regeringsperiode udløber den 22. oktober 2013, men der har været pres fra flere sider på at fremskynde valget, og nu ventes det at ville finde sted den 12. februar 2013.

Valgfeberen er allerede ved at indfinde sig. Mange synes, at Netanyahu har gjort det godt i sine tre år som regeringschef, og at han fortjener en ny embedsperiode, mens andre mener, at tiden nu er inde til at få ham væk som statsminister, og at dette vil kunne højne Israels omdømme ude i verden.

Netanyahu menes nu selv at have besluttet sig for nyvalg, og at han vil meddele dette ved åbningen af knessets vintersamling den 15. oktober eller over for Likud-fraktionen den følgende dag.

Hans afgørelse menes at have været afhængig af en beslutning om statsbudgettet for 2013, og at han hellere ville gå til nyvalg snarest end prøve at få budgettet godkendt nu.

En anden årag til at ville fremskynde valget er, at prognosen for Netanyahus Likud-parti er god nu. En meningsmåling forudsiger, at Likud vil gå frem fra 27 til 28 mandater, at Center-Højre blokken vil øges fra 65 til 66 mandater, og at Arbejerpartiet vil gøre det fra 13 til 20 mandater. Kadima-pariet ventes at ville blive den store taber og gå tilbage fra 28 pladser i 2009 til blot 8 ved et nyvalg nu.

Knessets formand, Reuven Rivlin, har sagt til Netanyahu og koalitionsformanden, Ze’ev Elkin, at de må tage initiativet til nyvalg i de første timer af knessets vintersamling. Han har advaret om, at hvis knesset ikke opløses omgående, vil partierne prøve at vedtage en kostbar populistisk lovgivning, der vil kunne skade økonomien.

Rivlin har pointeret, at der er en international økonomisk krise, som truer med at nå Israel. Uden et budget for 2013 vil der kunne blive seriøse socio-økonomiske konsekvenser til skade for befolkningens svagere sektorer.

Udenrigsminister Avigdor Lieberman, som går ind for nyvalg, siger:
– Vi kan ikke længere spilde tiden. Det er på tide at træffe beslutninger.

Oppositionslederen, Kadima-partiets formand Shaul Mofaz , siger, at han ønsker nyvalg, selv om opnionsundersøgelser viser, at hans parti ikke vil klare sig godt ved et valg.

– Netanyahu bør afløses, så håbet kan blive genoprettet i det israelske folk, siger Mofaz.

Han angreb Arbejderpariets leder Shelly Yachimovich, og sagde, at han var den eneste kandidat, der kunne erstatte Netanyahu.

Yacimovich siger, at Israel behøver nyvalg for at vælge mellem alternativer og genoprette den nationale agenda.

Populær

Netanyahu er blevet stadig mere populær. På spørgsmålet: “Hvem er bedst egnet til at være statsminister”, svarede de 35 procent: “Netanyahu”.

Yehuda Ben-Meir, en meningsmålingssagkyndig, siger:
– Den offentlige mening i Israel er meget statisk og konservativ. Netanyahu er forblevet populær på højrefløjen og i de religiøse samfund – og upopulær på venstrefløjen.