Tema: Medrivende Rejser
Arrangerede rejse for hele klassen
Bent Strobel startede som rejsearrangør i 1968, da han tog hele klassen på seminariet med til Israel 38 personer! Strobel Rejser startede i 1993 med speciale i Israel og Mellemøsten. Nu er der snart ingen grænser for hvor de kan rejse hen. Men det er ikke et charterbureau, fremhæver Bent Strobel.- Vi havde speciale i Israel i mange år, hele 30 grupperejser. I dag har vi kun 3. Men vi arrangerer desuden rejser for Immigranthjælpen, Den kristne Ambassade og andre kirkelige organisationer. Men også læserrejser for bl.a. Politiken, og ture til Mellemøsten for den journalistiske efteruddannelse her i Århus er det blevet til.
Strobel Rejser kommer vidt omkring, bl.a. til det fjerne østen.
– Men ellers er det Caribien, der er i fokus i disse år. Her er vi størst i Danmark og har tur operatører repræsenteret på hele 20 øer og krydstogter.
Hvad får folk til at tage til Caribien?
– Ikke for at ligge på stranden i hvert fald. Vi er ikke et charterbureau. Nej, folk tager derned for at opleve de tidligere Dansk Vestindiske Øer, lære noget om historien og opleve naturen.
Har du haft pudsige oplevelser i tidens løb?
– Ja, for nogle år siden var jeg turguide på en af tre busser rundt i Israel. I min bus var bl.a. en pensioneret købmand fra Gilleleje. På besøg i en kibbutz blev vi inviteret på kaffe hos beboerne, og købmanden faldt i snak med en jøde, Victor, der viste sig at være dansk.
– Da Victor hørte at købmanden var fra Gilleleje og fik detaljerne på plads, udbrød han: Jamen, så er det dig, der har reddet mit liv! Og så er du den dreng, der stod på stranden og så den sidste fiskerbåd lægge fra land. Jeg fik dig med i sidste øjeblik og du betalte med en vase. Den har jeg på min kommode endnu!