Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Terapeuter taler om, at det er vigtigt at møde sit indre barn og drage omsorg for det. Hvad vil det sige?
Er mit indre barn fx utilpasset, når jeg handler uhensigtsmæssigt, uden at vide hvorfor, og mest af alt har lyst til at kyle arvestykkerne af porcelæn gennem stuen, fordi verden går mig lodret imod?
Anonym
Kære Anonym
Begrebet det indre barn refererer til den følelsesmæssige tilstand med medfølgende uhensigtsmæssig adfærd, hvor man kan opleve at handle ud fra en følelsesmæssig yngre alder, end man rent kronologisk er. Som oftest er det en alder fra den tidlige barndom, eller tidlig pubertet.
Det kan fx være en succesrig forretningsmand, der ikke normalt har problemer med at sige til og fra, men som i forholdet til sin kone har usædvanligt svært ved markere sine grænser. Det indre barn kan her referere til den tilstand af angst for afvisning/at blive forladt, som forretningsmanden oplever, når hans kone skælder ham ud, og som egentlig udspringer af en opvækst, hvor han aldrig rigtig oplevede, at hans mor elskede ham, men i stedet altid var bange for, at hun forlod ham.
At drage omsorg for det indre barn i dette tilfælde kunne være, at han ud fra en forståelse af, hvad han har følt og konkluderet som barn (min mor elsker mig ikke, jeg er ikke værd at elske, jeg må endelig ikke vække ubehag, hvis jeg vil undgå at folk forlader mig), begynder at tage sig af denne lille indre dreng, fx ved at berolige ham (sig selv) i tanke og tale (jeg ER jo faktisk værd at elske, det er OK at sige fra, det giver ikke folk ret til at forlade mig, det vil min kone formentlig heller ikke gøre).
Når du får lyst til at kyle med porcelænet derhjemme, handler det måske ikke nødvendigvis om et utilpasset indre barn, det må afslutningen på historien afgøre. Kyler du med porcelænet eller behersker du dig?
Vrede er nemlig lige som alle andre følelser sunde pr. definition, men måden at udleve/forholde sig til følelsen på kan håndteres på både sunde og usunde måder.
Så hvis du giver efter for trangen kyler med arvestykkerne kan det måske handle om, at dit indre barn ikke har lært en god måde at udleve vrede på, måske aldrig fået lov til at give udtryk for det i ord og derfor må ty til fysiske vredeshandlinger i afmagt? I den situation kan det være gavnligt at få arbejdet med evnen og modet til at sige fra i tide, både med ord og i adfærd. Men hvis du behersker dig, er det måske i virkeligheden et sundhedstegn at du ikke blot undertrykker din frustration og lader den ligge i maven og samle renter men i stedet giver den lov til at komme op til overfladen, men alligevel ikke handler på en ærgerlig og destruktiv måde? Måske er det netop et udtryk for, at dit indre barn er vokset med din kronologiske alder, er blevet modent og derfor ved, at det ikke er en god idé, fordi du vil fortryde det bagefter?
Håber du blev lidt klogere, ellers er du velkommen til at skrive igen, evt. med lidt flere detaljer.
Hilsen Suh
Hej Suh
Jeg er en pige på 13, som har nogle spørgsmål om kærlighed, som jeg godt kunne tænke mig at få besvaret.
Hilsen M
Kære M
Tak for dine spørgsmål, jeg har svaret på dem nedenfor.
Hilsen Suh
1) Hvad er kærlighed?
Kærlighed er et begreb, som beskriver et bestemt forhold til et andet menneske. Det indebærer et ønske om fællesskab med det menneske, og omfatter også et ønske om gensidighed i forhold til tillid, loyalitet, respekt, omsorg.
Når man har kærlighed til et andet menneske, har man overvejende positive følelser for ham/hende, og man er i stand til at se bort fra de fejl og mangler, dette menneske har. Derfor er kærlighed ikke helt det samme som forelskelse, forelskelse er en tilstand, hvor man udelukkende har stærke positive følelser for den anden, mens kærligheden som sagt også er klar over de mindre positive ting – men alligevel elsker. Her er det, at man vælger at bruge også sin vilje.
2) Hvilken betydning har kærlighed for mennesket?
Bliver man mødt med kærlighed, får man oplevelsen af, at man er værdifuld, ønsket, god nok. Dette kommer til at præge den måde, man opfatter sig selv på, og giver én et højt og sundt selvværd. At vokse op i et kærligt miljø giver tryghed, og man forventer sidenhen også ofte det bedste af andre mennesker – hvilket giver én mod og lyst til at begive sig ud i verden og udvikle sig videre.
3) Hvorfor har man brug for kærlighed?
Det samme som ovenfor.
4) Mange er urolige over, at de ikke har kommet sammen med nogen, behøver man være det?
Nej, det behøver man ikke. At man i 6. klasse ikke har kommet sammen med nogen betyder ikke, at man ikke er “værd at elske/komme sammen med”, man er måske bare ikke klar til at være kærester med nogen endnu, eller har måske bare ikke mødt den rette endnu. Det skal nok komme før eller siden. Man må bare være tålmodig.
5) Hvorfor gør ulykkelig kærlighed så ondt?
Når et andet menneske afviser vores ønske om at være kærester/gensidig kærlighed, er det jo en afvisning af os. I hvert fald af vores ønske om så nært et fællesskab, som et kærlighedsforhold er.
Det gør ondt at blive afvist, og man kommer måske til at konkludere, at der må være noget galt med en, man tror måske, man er for dum, grim, tyk, tynd eller andet endnu værre. Ingen kan lide at være dum, grim eller uønsket på anden måde, så man bliver ked af det.
Det er meget vigtigt at huske på, at det oftest blot handler om, at man bare ikke lige passer sammen ikke, at der er noget galt med en og så må man vente på at møde en anden, som man passer bedre sammen med.
6) Kan man være forelsket i flere på en gang?
Ja, det kan man godt – man kan godt finde gode kvaliteter hos flere på en gang, finde dem søde/pæne/attraktive alle sammen og derfor opleve sig forelsket i begge/alle personerne.
Sådan er det både hos børn, unge og hos voksne men i praksis er det nødvendigt at gøre sig det klart, at man ikke kan være i et reelt forhold til flere på en gang (i hvert fald ikke uden at nogen bliver sårede).
7) Er det forkert at piger forelsker sig i piger, eller at drenge forelsker sig i drenge?
Forelskelse er en følelse, og følelser kan man ikke selv styre. Man kan derfor heller ikke selv styre, hvem man bliver forelsket i, heller ikke altid om det er i en af samme køn. Jeg synes derfor ikke, man kan sige, at det at blive forelsket i den ene eller den anden i sig selv er forkert.
Men en ting er, at man har følelser for en anden – noget andet er, om man handler på det. Fx ligesom hvis man er forelsket i sin bedste vens kæreste – det kan man ikke selv gøre for, men man kan godt gøre for, om man aktivt prøver at ødelægge vennens forhold for selv at få fingre i kæresten.
Der er altså forskel på at være forelsket i en af samme køn – og på at handle på det – være kærester. Om man synes det er forkert at være i et kæreste-forhold med en af samme køn kommer an på, hvilken baggrund/tro man har. I teenage-årene er det ikke usædvanligt, at man kan komme til at forveksle et rigtig godt venskab med en forelskelse, fordi disse to ting minder meget om hinanden.
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk
