Frands når den travle dansker

Hvis du ikke har tid, så ses vi på søndag kl. 11… Sådan står der på nogle reklamer for den nye Borgerkirken i Silkeborg, som PR-firmaet Brandstifter har udformet.

Billederne er fra den video og de reklamer, som Borgerkirken har fået fremstillet for at skabe interesse.

Kirken er ”for Gud og hvermand” og man er velkommen ”især hvis du ikke har tid”.
På plakater og foldere er der en QR-kode, som man kan skanne ind på sin telefon. Derved bliver man ledt til en lille videofilm, som præsenterer kirken på 45 sekunder.
Alt sammen er det et forsøg på at komme i kontakt med mennesker, som ikke normalt kommer i kirkerne.
Frands Pedersen har fået til opgave at være præst i den nye utraditionelle frikirke. Han var tidligere en populær sognepræst i Hegnsvig gennem 12½ år. Men da ritualet om at vie homofile blev vedtaget, sagde han af samvittighedsgrunde op. Han havde allerede kontaktet et firma for at blive sælger for myggenet i Afrika, men i stedet fik han øje på en annonce om ”forkyndelse og livsforandring”.
Frands reagerede på den og blev tilbudt job som præst i den nye frimenighed. Den er oprettet af en gruppe kristne i Silkeborg med fabrikant Søren Toft-Jensen i spidsen. Man forsøger bevidst at henvende sig til ikke-kirkelige borgere.

I stedet for kirkeklokker har Frands Pedersen været rundt i kvarteret og kime dørklokker.
– Jeg spurgt simpelthen folk, hvorfor de tror, at mange ikke kommer i kirke i dag, fortæller Frands. Han medbragte et enkelt spørgeskema med 6 spørgsmål, hvor han bl.a. også spurgte, hvilke råd de ville give en præst, der gerne ville starte en ny kirke.
– Hvad svarede folk?
– Ja, de fleste beklagede, at de nok ikke kom så meget i kirken, som de burde. Men jeg kom ikke for at give dem dårlig samvittighed, men for at finde ud af, hvordan vi skulle lave kirke, fortæller Frands.
– De fleste sagde, at de ikke havde tid. Så derfor har vi slået på, at vi vil være en kirke for dem, der ikke har tid. For tid er jo ikke noget, vi har, men noget vi selv må tage os.

Frands Pedersen har faktisk en baggrund som sælger. Han er uddannet korrespondent i engelsk, tysk og fransk. Og han har bl.a. været i Jyske Bank og har solgt vandingsmaskiner for Marinus Pedersen – manden som måtte kidnappe sin egen søn tilbage fra Moon-sekten i USA.
– Men på et tidspunkt fik jeg en uro over det, og så sagde Bent Tage Nielsen fra Indre Mission, at jeg ikke skulle sælge vandingsmaskiner, men forkynde evangeliet. Derfor gik jeg i gang med at læse teologi. Jeg ville egentlig undervise på bibelskole, men endte med at blive præst i 12½ år i Hegnsvig.
Som præst var Frands Pedersen bl.a. formand for Ribe Stifts skoletjeneste, hvor man havde 12.000 skolebørn engageret i projekter. Han havde tidligere arbejdet to år som lærer på friskolen Klippen i Voel ved Silkeborg og lært noget pædagogik i praksis.

En anden succes, som Frands kan se tilbage på, er et Alpha ægteskabskursus, som han har kørt for 120 par over en fireårig periode. De 70 var nogen, der skulle giftes, de øvrige var gift eller samlevende, men ville gerne gøre noget mere for deres ægteskab. Og ud af alle deltagerne er kun to par blevet skilt, så det er en meget høj succes-rate i forhold til landsgennemsnittet, hvor op imod halvdelen af alle ægteskaber bliver opløst.
Frands Pedersen har da også lanceret et nyt ægteskabskursus i Silkeborg, ”7 Dates”, hvor ti par er tilmeldt. Han er meget taknemlig for den inspiration, han har fået fra Holy Trinity Brompton i London, hvorfra Alpha-kurserne kommer.

Den nye kirke satser derfor på at være meget lavkirkelig. Der er ikke meget med ritualer og højtidelighed. Det handler om at gøre budskabet levende for dem, der er i kirke. Bl.a. er der kirke for børn og der er symbolsk lagt en rød løber ud for børnene – for Guds rige hører som bekendt dem til.
Kirken havde premiere den 17. marts, og de ca. 20 medlemmer, som nu mødes, føler, at de på forskellig måde er blevet ledt sammen.
Præsten har været på en inspirations-rejse til USA, hvor han har oplevet nogle af de udadvendte kirker, som fx North Point i Atlanta og Saddleback, hvor Rick Warren er præst. Det er ham, der skrevet bogen ”Det målrettede liv”. Desuden nogle konservative kirker af calvinsk baggrund.
– Jeg skal jo som tidligere folkekirkepræst lære, hvordan jeg skal holde gudstjeneste på en ny måde. Her har vi jo ikke alle de ritualer og traditioner, som normalt bestemmer, hvordan en gudstjeneste skal forløbe. Vi vil være en inkluderende kirke, hvor alle kan slappe af, ligegyldigt om de er troende eller ej. Vi vil være evangeliserende og opfordre til at tage imod Jesus.
Jesus havde også en differentieret forkyndelse efter hvem, han talte til. Det vil vi også. Formiddagsgudstjenesten skal henvende sig til folk, der ikke er vant til at komme i kirke. Vi vil fjerne forhindringerne for at mennesker kommer til tro. Udover det kan vi have særlig undervisning.
– Hvad er jeres grundlag?
– Det er evangelisk-luthersk kristendom. Det samme som folkekirken, men med friere former. Vi bruger fx Bibelen på hverdagsdansk, fordi den er lettere at forstå. Den ligger på stolen, og de er velkommen til at tage den med hjem. Vi vil gerne give folk en begejstring over Bibelen. Så de begynder at strege under og skrive noter ind.

Frands Pedersen tror på konkret bøn. Derfor fører han en bønnebog, hvor han på venstre side skriver, hvad han beder om, og på højre side, hvad der kommer ud af det.
Og det har vist sig, at den højre side er mere omfattende end den venstre.
– Hvordan har de kirkelige taget, at I opretter en ny kirke?
– Der har været en del skepsis. Og nogle har nok også været bekymrede for, at det skal tage ressourcer fra det eksisterende. Derfor holdt vi et informationsmøde i april sidste år, hvor alle kirker og missionshuse i 20 km’s omkreds blev inviteret.
I Silkeborg-området findes allerede følgende frimenigheder: Kirken ved Søerne, som er knyttet til Luthersk Mission, Oasefællesskabet, Søhøjlandets Valgmenighed med rod i IM og LM, Apostolsk Kirke som hedder Silkeborg Frikirke, Pinsekirken, Baptistkirken og Adventistkirken samt Frelsens Hær.
Hvordan er I i øvrigt blevet modtaget her i byen?
– De ikke-kirkelige har syntes, det lød spændende.
”Så bliver det ikke så stift”, har nogle sagt. De mener nok, at det har været for teologisk og tungt. For lidt hverdagsagtigt. Nogle har sagt, at de ikke kan synge med i det toneleje, som orgelet spiller. Nogle har sagt, at de jo egentlig tror, men de tror ikke på kirkens måde. Men 80 pct. har taget godt imod mig, når jeg har kimet dørklokker. Mange har inviteret mig indenfor.