Israeleres levealder øges – kvinder vil blive 90 år

Hvordan Israel vil se ud befolkningsmæssigt om 22 år, er nu blevet forudset af Statistisk Departement, der har beregnet, at der i 2035 vil være 11.4 milioner indbyggere i landet – og at levealderen for kvinder vil være næsten 90 år.
Det oplyses, at Israel vil være ældre og mindre jødisk om en snes år.

Af Israels befolkning på 11.4 mio. i 2035 vil 73 procent være jøder, mens procentdelen af den voksne og ældre del af indbyggertallet vil vokse betydeligt.

Tallene er blevett offentliggjort af Statistisk Departement (CBS) i en beretning, der forudser situationen i 2035.

Den årlige vækstrate beregnes til at være på 1.4 procent, mens den i tidsrummet 2006-2010 var 1.9 procent.

Den jødiske befolkning i Israel ventes at nå op på 8.3 millioner (nogenlunde svarende til Sveriges indbyggertal idag) eller omkring 73 procent af befolkningen. I 2010 var den jødiske befolkning på 5.8 mio. svarende til 75 procent af indbyggertallet.

Vækstraten af jøder i Israel ventes at blive 1.4 procent i 2035, sammenlignet med 1.8 procent i perioden 2008-2010.

Araberne

Den arabiske befolkning ventes at omfatte 2.6 mio. i 2035, svarende til 23 procent af befolkningstallet, sammenlignet med 1.6 mio., eller 20.5 procent i 2010.

CBS forudsiger en nedgang i den arabiske sektors årlige vækstrate fra 2.7 procent idag til 1.8 procent i 2035.

94 procent af den israelske befolkningsvækst vil være følgen af naturlig forplantning, mens immigrationsraten vil gå ned.

Fødselsrate/levealder

Fødselsraten hos israelske kvinder forudses at ville gå ned gradvist, men vil forblive relativ høj sammenlignet med den vestlige verden og nabolandene.

I 2006-2010 var fødselsraten gennemsnitligt 2.95 fødsler pr. kvinde, mens den i tidsrummet 2031-2035 forventes at ville være 2.75. I udviklede lande vil fødselsraten, ifølge en FN udersøgelse, være 1.82 fødsler pr. kvinde i den samme periode.

Et kik på nabolandene viser, at fødselsraten pr. kvinde er 2.41 i Jordan, 2.27 i Egypten, 2.23 i Syrien og 1.54 i Libanon.

Levealderen for mænd ventes at ville vokse fra 79.7 i 2006-2010 til 84.4 i 2031-2035 – og for jødiske kvinder fra 83 til 89.5.

Arabernes levealder vil for mænds vedkommende vokse fra 75.9 år til 81.6 og for kvinder fra 79.7 til 86.3 år.

Bliver ældre

I CBS’ fremtidsanalyse hedder det, at Israels befolkning vil blive ældre, med 65 års aldersgruppens
andel i befolkningen stigende mere end nogen anden aldersgrupe, en øgning fra 10 procent til 14.6 procent. Tallet er stadig betydeligt lavere end i andre udviklede lande, hvor de ældre udgør et gennemsnit af 24 procent af befolkningen, oplyser Statistisk Departement.