Sær roman

Titlen på romanen Maries sten henviser til en ”levende” sten i en kirkegårdsmur, en sten som ”landsbytossen” (?) Marie finder Gud i eller igennem.
Da hun dør, sidder romanens hovedperson, Timian, hos hende, og hun får umiddelbart inden overdraget Maries dagbog. Under læsningen af den når Timian både tilbage i Maries fortid og til en ny erkendelse af Marie og sig selv. Undervejs møder hun en ”englemand” (Jesus), og bogen slutter med, at hun forsvinder (bortrykkes?).
Det er altså en historie, der bevæger sig frit mellem det, man normalt kalder virkelighed, og det, mange i alle fald vil betegne som drømme eller visioner. Det smitter af på sproget, der til tider er højstemt, til andre meget hverdagsagtigt. Mao. en ujævn roman om et par ”særlinge”, som skal fremstå som mere originale mennesker end langt de fleste.
Romanen kan også læses som et anderledes og ikke helt uoriginalt forsøg på at skrive en historie om, hvordan et menneske kan nå til gudserkendelse, til tro på Jesus og til frelse. Men sær – ligesom Marie selv – er den.

Lillian Kristensen:
Maries sten
124 sider • 149 kr
Queenswood