Må det samme ske med Danmark
Under en sygeperiode i sommervarmen fik jeg, at jeg skulle dele med udfordringens læsere de ord jeg fik, d. 3. oktober 2006 under bruseren.
Efter badet skrev jeg ordene ned. Efter en del søgning i biblen fandt jeg, at det var 2. Krønike, 7. vers 14-15.
Der står: hvis mit folk da ydmyger sig i bøn, søger mig og vender sig fra deres onde handlinger, da vil jeg høre deres bøn i himlen, tilgive deres synder og genoprette deres land.
At Gud vil genoprette vort land, hvis vi vender om er et fantastisk løfte.
At Gud mener det alvorligt ved jeg, fordi han talte til mig igen d. 8. oktober 2007 ved 5-tiden om morgenen, med de samme ord. Jeg er ikke i tvivl om, at Gud elsker den danske befolkning, og ønsker at åbne vore øjne for sandheden.
Der har tidligere i Udfordringen været skrevet om homo-vielser at de er i strid med bibelens ord.
Vi må som kristne være klar over, at hvis vi vælger at leve i bevidst synd, er vi kommer bort fra Gud og den velsignelse han omslutter os med.
I 1. Korinter 5.9-12. Her taler Paulus til korinterne om de mennesker, der i menigheden lever i oprør mod gud. Her advarer Paulus om at have fællesskab med mennesker, der påstår, de er kristne, men hvis liv er kendetegnet af seksuel synd, griskhed, afgudsdyrkelse, spot, druk eller tyverier.
I Romerbrevet 1.23-32- taler Paulus om mennesker, der ikke sætter pris på at lære Gud bedre at kende, dem har han overladt til deres egen forfejlede tankegang og umoralske livsførelse. Om dem siger han: De er ondskabsfulde, selviske, jaloux, voldelige, stride, uhæderlige, feje og fulde af løgn. De taler ondt om andre mennesker og hader Gud. De er arrogante og overlegne. De er i oprør mod forældre, praler af deres bedrifter og finder altid på nye ondskabsfuldheder. De er tåbelige, illoyale, afstumpede og ubarmhjertige. De ved godt, hvad Gud ønsker, de skal gøre, og at han har ret til at straffe den slags med døden. Alligevel lever de på den måde og bekræfter hinanden i deres umoralske livsstil. Det er alvorlig tale Paulus her kommer med. Disse ord bør tale til os, som regner os for kristne. Vi må være opmærksomme på, hvad der sker i vort samfund, og tage afstand fra al umoral.
Her er tale om omvendelse, som da Jonas blev sendt til Nineve. Nineve omvendte sig, må de samme ske med Danmark.
Kirsten Kyhl
Rosenparken 28
8881 Thorsø