Kristendemokraterne står til fremgang
I alle gallupmålinger de sidste 5 måneder (juni – okt.) har KD højere stemmetal end ved de tilsvarende 5 gallupmålinger forud for sidste regions- og kommunevalg. I gennemsnit viser de 5 målinger i 2013 en fremgang på 89 % i forhold til 2009.
KD er for længst blevet opstillingsberettiget til folketinget, hvilket vi ikke var ved sidste regions- og kommunevalg.
KD opstiller i alle 5 regioner og i 35 kommuner, hvilket er en øgning på fire. Så også her går pilen opad for KD.
Det netop overståede landsmøde var stærkt opmuntrende med sammenhold og optimisme.
Vores landsformand Stig Grenov blev genvalgt til stående applaus. Hans formandstale var meget inspirerende og engagerende. Den vandt genklang med gentagne klapsalver. – Og hele indsatsen for KD må vores landsformand klare i sin fritid, da partiet ikke har råd til at købe ham fri fra arbejdet som folkeskolelærer.
Selv om Stig Grenov endnu ikke er så kendt, kan han tage en stor del af æren for de positive meningsmålinger. Det er meget glædeligt, for Danmark har stor brug for, at KD’s etiske værdier kommer til at påvirke beslutningerne både i alle regioner og i alle kommuner.
Vi vil som midterparti søge maksimal indflydelse, uanset om magthaverne er såkaldt røde eller blå! Hjælp os til denne indflydelse med dit kryds på liste K den 19. november.
Af Jens Ove Kjeldsen, spidskandidat for Kristendemokraterne i Region Midtjylland