Nåden giver glæde
Ingen af os kan klare at leve Kristus-livet fuldt ud. Kun Jesus Kristus klarede det. Men det er også nok, for at vi kan blive frelst.
Det kristne liv er intet mindre end et udtryk for guddommeligt liv gennem et dødeligt menneske. Mange kristne kæmper, fordi de ikke forstår Guds vej til at opleve vedvarende sejr.
Hvorfor kan de ikke leve et kristent liv? Når alt kommer til alt, er svaret, at Gud aldrig havde til hensigt, at de skulle gøre det. Kun en person har nogen sinde været i stand til at leve Kristus-livet. Den person er Jesus Kristus selv.
Hver eneste sand troende forstår fuldt ud, at vedkommende ikke gjorde noget for at blive en kristen. Et sådant menneske stolede ganske enkelt blot på Kristus.
Men mange tror, at de skal gøre noget for at blive sejrende kristne. Derfor erstatter de tillid med forsøg. Derefter undrer de sig over, at det ikke virker. Kendsgerningen er, at det vil det aldrig komme til. Uanset hvor oprigtige de er, hvor meget de forsøger, eller hvor meget de beder om Guds hjælp, vil de aldrig blive i stand til at leve det kristne liv.
Det er ikke svært for dem at gøre det. Det er umuligt! Hvis du ikke har set det endnu, så vent bare! Men jeg formoder, at du måske allerede har mistanke om, at det forholder sig på den måde.
I mange år vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle opleve vedvarende sejr, fordi jeg ikke forstod hele historien om frelse. Jeg vidste nok til at komme til Himlen, men ikke nok til at glæde mig over Himlen. her på jorden.
Jeg forstod barmhjertighed, men ikke nåde.