Skal jeg tie eller tale?

Kære Suh
Jeg skriver til dig angående en lidt mærkelig problemstilling.
Mange af mine veninder/venner har det med at betro sig til mig, sådan har det altid været, det er også helt ok, jeg vil gerne lytte til andre og hjælpe dem, hvis jeg kan.
Mit problem er bare, at når en af mine venner snakker om en af mine andre venner, så har jeg svært ved at tilbageholde de informationer, som jeg sidder inde med, fordi, jeg synes, det er frustrerende, at der vandrer ”halve historier rundt”.
Desuden har jeg det svært med at være fortrolig med en veninde og så sidde inde med en viden, der gør, at jeg ved mere om en given situation end hun – det er som om, at jeg er illoyal overfor den aktuelle veninde??
Ved ikke, om det overhovedet giver mening. Er bare frustreret over det og ked af at føle mig illoyal uanset hvad.
Venlig hilsen
Hus-psykologen

Kære Hus-psykolog
Dit valg af pseudonym er interessant i denne sammenhæng. Måske har du reelt set fået en rolle som vennekredsens psykolog?
Det er der ikke noget galt i, og du er naturligvis ikke underlagt nogle formelle regler i en sådan situation. Men der ligger måske en uskreven forventning til dig i denne position, om at du også har en eller anden form for tavshedspligt?
Og hvis både de, der betror sig til dig, og du også selv har en forventning om, at det I snakker om ikke skal videregives til andre – så bør du tage det seriøst og respektere det. I modsat fald kommer du til at reklamere med en vare, de reelt ikke får, og så vil der opstå en konflikt inden i dig imellem det, du forventer af dig selv, og det, du gør i praksis.
Sådan som jeg ser det, er din største udfordring dine egne forventninger til, hvilket ansvar du har på grund af din viden. Du føler dig forpligtet på flere fronter på grund af din mer-viden. Stil derfor dig selv følgende spørgsmål: er du forpligtet til at udrede og forklare ”halve historier”, blot fordi du ved noget mere? Hvem har defineret dette ansvar? Og hvilke konsekvenser har det, hvis du ikke gør det? Er du virkelig en illoyal veninde, fordi du tilbageholder viden om et emne, når I snakker sammen om det? Hvad er loyalitet i et venskab egentlig – hvilke krav/forventninger knytter sig til det?
Og ikke mindst: prøv at forestille dig, at det var dig, der var den, der havde betroet sig til en anden – hvilke ønsker og behov ville du have i forhold til denne andens ”tavshedspligt” overfor dig? Overvej disse ting nøje, og tænk til sidst over, om det måske også i virkeligheden kunne handle om, at du inderst inde har brug for at være ”den vigtige” – den der ved mest, sidder inde med de virkelig interessante detaljer?
Husk, at det er helt OK at kunne lide at være vigtig, det har vi alle brug for på en eller anden måde, men det må bare ikke være på bekostning af andres tillid.
Hilsen Suh