Mirakler blandt rotter og kakerlakker

Camilla Ristelund fortæller om en anderledes bibelskole med unge fra hele verden.

I Mozambique oplevede Camilla, at en gammel dame, som var blind, kom til at se, mens Camilla vaskede hendes fødder.

– Kvinden hed Maria. Vi begyndte at vaske hendes fødder og pyntede dem med neglelak for at give hende værdighed.
Vi var et team fra bibelskolen Harvest i Pemba.
I Mozambique er det almindeligt, at blinde eller handicappet bliver udstødt af samfundet.
Vi mødte hende i en landsby en time fra Pemba og satte os ned sammen med hende.
Jeg så på hendes øjne, før vi begyndte. Der var ingen pupil, og øjnene var helt hvide.
Hun havde været blind, siden hun kom ud for en ulykke, da hun var 7-8 år gammel.
– Jeg følte ikke, at vi skulle bede for hende, siger Camilla.
– Jeg følte bare, at vi skulle vise hende omsorg, og at hun havde værdighed.
Mens vi fokuserede på at vise hende kærlighed og vaskede hendes fødder, fik hun pupiller i øjnene. Pupillerne var først blå og skiftede så langsomt over til lysebrun.
– Damen oplevede også en indre helbredelse. Dagen forinden havde hun forsøgt at tage sit eget liv.
Men nu tog hun derfra smilende og glad. Hun tog imod Jesus i hjertet, fortæller Camilla Ristelund.

På bibelskole i Mozambique

Camilla Ristelund er 22 år, og var i sommers med som stab på Harvest Ministry School i Pemba, Mozambique.
Hun tilbragte i alt to-en-halv måned på skolen, hvor der var ca. 400 deltagere fra 42 nationer i hele verden.
Skolen er oprettet af Heidi og Rolland Baker fra Iris Global Ministries. (Se også side 1, 6 og 12-13.)
Camilla har også tidligere været elev på skolen, i 2012. Hun har derefter været dernede i 2013 og 2014.

Hvorfor Mozambique?

– Hvorfor valgte du netop Mozambique?
– Jeg følte, at Gud sagde, at jeg skulle gøre det, fortæller Camilla, som skulle tage sig af 12 andre studerende i et fælles hus. De fulgte alle undervisningen på Harvest School.
– Jeg elsker at se forandringen i folks liv, fra de kommer derned, og til de tager hjem igen, siger Camilla.
– Det er helt utroligt at se, hvordan de bliver mere og mere forelsket i Jesus, mens de er der, og hvordan de finder glæden og får besvaret den længsel, som de hver især har, siger Camilla.
Hun er fast overbevist om, at det ikke hendes job som leder at forandre kvinderne. Det er ved at de oplever Jesus selv, at de ser, hvordan de skal leve.
– Jeg kan ikke løbe efter dem, jeg kan kun være et eksempel selv. Vi har alle meget forskellige funktioner i livet, og de må finde deres.

Blandt rotter og kakerlakker

Camilla fortæller, at den afrikanske kultur er meget anderledes end vores.
– Det er to vidt forskellige verdener, siger hun.
Hun har selv oplevet møder med det lokale småkryb.
– Der var en dag en rotte, som kom ud af latrinen. Rotterne møder også jævnligt op til vækkelsmøderne, griner Camilla.
– Det første, jeg tænkte, var: ”Åh, det er så ulækkert”. Men dernede bliver det en del af hele hverdagen.
Jeg stod en dag i bruseren kl. 5 om morgenen, hvor jeg pludselig fik en kakerlak på mig.
Men det er ikke det, som jeg husker mest efter turen. Det er alt det andet positive.

Vil være jordemoder

Camilla er ved at uddanne sig til jordemor og har allerede planer om at bruge sin uddannelse i mission, sådan at hun kombinerer det med sit arbejde derhjemme.
– Jeg føler mig så levende i det. Der er et drive i det, fortæller Camilla.
På trods af sin alder på kun 22 år, er hun allerede meget målrettet i sine valg. Hun er godt i gang med andet år i uddannelsen som sygeplejerske. I Norge skal man først være sygeplejerske, før man kan uddanne sig til jordemoder.
Camilla har mødt en verden i stor fattigdom og ved, at der findes steder på kloden, hvor der er hårdt brug for hjælp.
Hun ved, at hun vil kunne hjælpe andre mennesker med sin uddannelse.

En meget speciel kage

En dag efter kirke havde pigerne fra lejren fået en invitation til at komme hjem til en afrikansk familie for at spise middag med dem.
– Vi ville hygge os lidt med dem og havde bagt brownies til at tage med. Mens konen i huset var ved at forberede middagen, åbnede hendes dreng kassen med brownies. Han begynder at vifte med hænderne og råbte noget, vi ikke forstod.
Han vidste ikke, hvad det var, pigerne har taget med som gave.
– Han troede at det var lort, som vi havde taget med, fordi han aldrig i sit liv havde set en kage før, griner Camilla.
Drengen endte alligevel med at blive lidt fornærmet, fordi han kun fik tre stykker kage!