En stor æstetisk oplevelse

Det her lyder bare godt. Meget nærværende. Meget nede på jorden. Meget nutidigt.

Det er skønne melodier spillet af glade musikere. Der er en lethed i alvoren. Det er ikke overfladisk eller ligegyldigt, men uprætensiøst. Og med en indlevelse, som kalder på lytterens ører. Instrumenteringen er valgt med næsten kirurgisk præcision: Levende trommer, percussion og banjos, spøgende elguitarer, rene klokkespil og fløjter, stemningfulde harmonikaer, legende synthentesizere og en masse andre smukke lyde, som gør Fever Fever til en æstetisk oplevelse af de allerfineste.
Men korarrangementerne er måske det, som bringer de største smil. Disse mandskor bakker vokallyden op og løfter de gode sange til smagfulde og interessante kompositioner.
Sætningen “If hope is a childs toy, then I don’t ever wanna grow old” er meget sigende for Fever Fevers album. Der er en klar længsel i teksterne efter liv og fællesskab med mening, en længsel som kun kan fyldes af Gud.
Jo mere jeg har lyttet til Fever Fevers album Aftermath, jo mere glad er jeg blevet for det. Det er sange som vokser, som betager, som vækker nygerrighed, både på indhold og udtryk. Teksterne rummer flere lag, som åbner sig, efterhånden som man får lyttet sig ind til dem.
Der kan være stor forskel på, hvordan man lytter til musik. Nogle lytter efter ord og tekst som det første og opdager først musikken efterfølgende. Andre bruger tid på at få musikken ind og opdager måske først teksten efterfølgende. Uanset hvor du starter på dette album, er der noget at hente. Det er et dejligt ærligt tekstunivers med dybde, indpakket i fornem musikalitet. Måske et af de bedst i år.
Torben Schmidt