Luthersk Mission får ny general

DBI-rektor Jens Ole Christensen bliver ny generalsekretær i Luthersk MissionsforeningFor første gang siden 1. november 1964 bliver der skiftet ud på posten som generalsekretær i Luthersk Missionsforening (LM).
Den siddende generalsekretær Leif Rasmussen fylder 67 år i februar og har besluttet sig for at trække sig tilbage efter hele 41 år på posten.
På LM’s delegeretmøde sidste weekend blev det offentliggjort, at Leif Rasmussens afløser bliver den nuværende rektor ved Dansk Bibel-Institut Jens Ole Christensen.
Han tiltræder 1. maj 2005.
Jens Ole Christensen er 48 år, cand. theol og har været rektor ved Dansk Bibel-Institut siden 1999.
Inden da var han i en årrække ansat i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). Først som studentersekretær og siden som leder af KFS’ Ledertræningscenter.
Jens Ole Christensen er gift med Kirsten og allerede bosat i Hillerød, hvor han fremover skal arbedje fra.
– ole