Filmkursus på Tisvilde Højskole

Kirke og Film arrangerer et filmkursus i samarbejde med Tisvilde Højskole den 2.-4. marts.

Temaet er Film som øjenåbner. Gennem foredrag og filmvisninger sættes der fokus på, hvordan film kan medvirke til, at man får øjnene op for nye dimensioner i livet – og hvordan film på overraskende måder kan formidle trosspørgsmål. Der er øget interesse for brug af film i kirken, både i konfirmandstuen og som ’kirkebio’, oplyser Evan Johansen fra Kirke og Film. Han understreger, at filmkurset bl.a. kan hjælpe kirkerne til at vælge gode film, som formidler troen ind i dagligdagen.
Programmet kan downloades fra http://www.kirkeogfilm.dk/