Bekendelser fra en modvilligt troende

At første oplag var udsolgt fra forlaget to dage efter udgivelsen d. 30. januar er ikke så underligt. For det vækker opsigt, når en dansk journalist fortæller, at Jesus d. 25. februar 2009 viste sig for hende i et syn i et sakristi i en kirke i Úbeda i Spanien.

Siddende på en træbænk lukkede hun øjnene, og så stod Jesus der, som i et hologram, 1½ meter fra hende, på en grusvej i Israel. Han talte til hende på et sprog, hun ikke forstod, og dog forstod hun, hvad han sagde. Hun havde aldrig været religiøs eller spirituelt søgende og forholdt sig til kirke og tro, som mange danske såkaldte kulturkristne gør i dag.

”Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ikke tvivler, men jeg ved, at jeg mødte ham. Jeg sad bare der og var sammen med Jesus. Jeg var hverken påvirket, nedbrudt eller henført. Jeg var bare mig”, skriver hun. (s. 32). Oplevelsen vender op og ned på hendes forståelse af virkeligheden. Hun begynder at søge efter forklaringer på, hvad der er hændt hende, og det, som oplevelsen har gjort ved hende.

Har andre oplevetdet samme?

Hun læser bøger og opsøger mennesker, der har erfaringer med det åndelige og spirituelle. Og hun kommer vidt omkring: En bog af Peter Halldorff, en præst der lærer hende hjertebønnen, beskrivelser af kundalinikraften, Vækstcentret i Nørre Snede, lægelige eksperter, teologiske bøger, kristne mystikere som fx Johannes af Korset og Hildegard af Bingen og mange flere. En dag gør hendes søn hende opmærksom på tiden, at ”fysikerne er ved at finde frem til, at den ikke er, som vi tror. Der er en dimension uden for vores tid. Og det er der, du har mødt Jesus” (s.77). Et års tid senere, på samme bænk i det samme sakristi, møder Jesus hende igen.

Genkender stedet

I 2014 er hun for første gang i Israel. På toppen af Tabor bjerget, hvor Jesus blev forvandlet og tre af disciplene fik et syn, hvor de mødte Moses og Elias, dér genkender hun landskabet, hvor Jesus mødte hende: farverne på vejen, den røde jord, citron- og oliventræerne og det gulblomstrende ukrudt. Det giver hende en ide om, at hun sikkert mødte Jesus i det andet år af de tre, Jesus vandrede her inden sin død. Det er en bog, alle burde unde sig selv at læse, hvad enten man er troende eller ej. Det, som er hændt Charlotte Rørht, er så unikt og fuldstændig anderledes, end hvad vi ellers hører og læser om i vores tid. For hende er det med Jesus ikke et spørgsmål om tro. Hun ved. For hun har mødt ham.