En tur i den friske luft er godt for humøret

Kære Suh.
Jeg oplever, at jeg med jævne mellemrum får nogle ”dyk”, altså dage, hvor jeg bare er i virkelig dårligt humør og ikke kan overskue at snakke/være sammen med andre.
De dage, hvor jeg har det sådan, isolerer jeg mig mest, nogle gange er en sygemelding nødvendig, andre gange ikke, men det primære er, at jeg ikke rigtig kan gennemskue, hvad der udløser de dårlige dage – og heller ikke rigtig ved, hvad der virker bedst, at trække mig ind i mig selv, som jeg mest gør, eller at tvinge mig selv ud blandt andre?
Nogle gange erfarer jeg nemlig, at det er det sidste, der skal til, men andre gange er det bare helt opslidende.
Jeg har tænkt på, om det bare kan være hormonelt? Og at der derfor bare ikke er noget at gøre ved det?
Venlig hilsen K.

