En uventet redningsmand

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er kendt og har farvet og formgivet etikken og forståelsen af menneskeværdet på alle niveauer af vores samfundet.

Buddet om næstekærlighed gælder alle. Det kender ingen grænser, hverken nationale eller racemæssige. Næsten er ikke vores landsmand, men ethvert medmenneske.
Udmærket. Men denne abstrakte forståelse er slet ikke alt, hvad lignelsen indeholder. Lignelsen overrasker og provokerer. Jesus er radikal og kommer med en chokerende fortælling både for sin samtid og for os, hvis vi tager dens budskab til os.

Hus forbi

Jesus fortæller lignelsen som et svar på den lovkyndige jødes spørgsmål: hvem er min næste? I samtidens jødedom var der generel enighed om, at Moseloven kan sammenfattes i de to bud om at elske Herren sin Gud og at elske sin næste som sig selv. Men der var store diskussioner blandt de lærde om, hvem min næste er. Buddet gjaldt naturligvis landsmænd og slægtninge, men hvad med den fremmede, proselytten eller frafaldne jøder?

Jesus rammer teologernes tåbelige, abstrakte spekulationer med en provokerende fortælling; den første provokation er, at de, der burde være moralske forbilleder (præsten og levitten) ignorerer manden. Det kunne de ganske vist have deres grunde til. Måske var de bange for, at røverne lå i skjul i nærheden for at lave et nyt overfald, hvis nogen standsede op for at hjælpe. Barmhjertighed kræver ofre og at man løber en risiko. Præsten og levitten ville hellere redde deres eget skind.

Jesus bemærker, at den stakkels mand lå nøgen. Præsten og levitten kunne derfor ikke identificere hans nationale tilhørsforhold. Måske var han en uren hedning? Måske var han allerede død? I begge tilfælde kunne de ved nærmere berøring med manden komme i konflikt med bud i Moseloven, som ville indebære behov for renselse. Nej, det var for besværligt. Så de skyndte sig videre. De melder hus forbi.

Hjælp fra en uventet kant

Den næste provokation er endnu skarpere. Hjælpen til ofret kommer udefra – fra en uventet kant. Det er samaritaneren, som hjælper den nødstedte mand. En foragtet samaritaner løber risikoen, tager besværet og forsinkelsen på sig og betaler alle omkostningerne for mandens helbredelse.
Den lovkyndige jøde havde spurgt Jesus, om hvem der var hans næste. Han tog for givet, at det var ham, der skulle udøve næstekærlighed og at andre skulle være genstand for den kærlighed, han viste. Men Jesus vender retningspilen om. Samaritaneren er den næste, der selv tager initiativet, og som elsker uden om krav om, at kærligheden bliver gengældt. Den helt utænkelige redningsmand dukker op. Med sin barmhjertighedshandling demonstrerer denne outsider, hvad Guds hensigt med buddet virkelig er. Han gjorde buddet i stedet for at problematisere det og gøre det abstrakt.
Buddet om at elske sin næste handler altså ikke om at sætte grænser for, hvem min næste er. Jesus flytter fokus til: hvem er jeg en næste for? Der er nemlig ikke grænser for Guds kærlighed. Men kærligheden kommer til os udefra, udenfor de grænser vi selv har sat op for den.

Et spejl for os

Jesus anvender til slut den gyldne regel med fuld kraft og siger: Gå du hen og gør ligeså!
I kristne sammenhænge kan vi ofte tale om dem ’udenfor’. De er sekulariserede, uden håb og uden Gud i verden. Når vi fortæller dem evangeliet, så virker de helt tonedøve overfor budskabet. Og jo mere snakken går om ’dem’, så bliver de til et problem, som vi skal tage os af. Vi skal evangelisere og drive diakonalt arbejde. Vi kender jo Bibelen og Gud. Vi er kirken, der repræsenterer Guds rige i verden.
Mon ikke Jesu lignelse kunne ruske lidt op i os selvfede kristne, så vi ser med taknemlighed på alle de mennesker omkring os, der gør buddet og viser kærlighed mod os, mens vi måske selv handler som præsten og levitten. Eller måske bliver inde i det teologiske elfenbenstårn og diskuterer med hinanden.

Gud forbarme sig over os! Og Gud ske lov, så er evangeliet til os alle dette: Hjælpen er kommet til os udefra – fra en uventet kant. Jesus kom, som vor samaritaner, som vor næste. Han løb risikoen, satte livet på spil og betalte alle omkostningerne for vor frelse. Amen.

Ugens tekst

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Den barmhjertige samaritaner
23Derpå sagde han til sine disciple: »Velsignede er de, som ser det, I ser! 24Mange profeter og konger har længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.«
25En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. »Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?« spurgte han.
26»Hvad siger Toraen?« var Jesu svar.
27»Den siger: ‘Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med hele dit liv, med al din styrke og med alle dine tanker,’« svarede den skriftlærde. »Og den siger også: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’«
28»Rigtigt svaret,« sagde Jesus. »Gør det, så skal du få del i livet.«
29Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: »Jamen, hvem er så min næste?«
30»Lad mig fortælle dig en historie,« svarede Jesus. »En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten. 31Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte. 32Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen. 33Til sidst kom der en samaritaner forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, 34så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham. 35Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‘Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han.
36Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?«
37»Ham, der viste barmhjertighed,« svarede den skriftlærde.
»Så gør du, som han gjorde!« sagde Jesus.