Når dronningen besøger Christiansfeld
Dronning Margrethe besøger lørdag den 29. august Brødremenighedens fristad Christiansfeld for at markere, at byen nu er optaget på UNESCOs verdensarvs-liste for enestående byer og steder.
Dronningen ankommer kl. 13.25 til Brødremenighedens kirke sammen med kulturminister Bertel Haarder, borgmester Jørn Pedersen m.fl.
Efter gudstjenesten afslører Dronningen kl. 14.35 et symbol for UNESCOs udnævnelse på kirkepladsen.
14.50 vises hun rundt i præstens have og derefter præstens nyrestaurerede hus.
15.30 drikker Dronningen og de udvalgte kaffe i Søstrehuset, som er gennemrenoveret for over 60 mio. kr. Og kl. 16.25 siger Dronningen farvel. Kl. 17.30-19.30 synger Stig Rossen på Genforeningspladsen.