Inspirationsdag om abort

ÅRHUS – Når Retten til Liv den 12. marts 2005 holder årsmøde og inspirationsdag i Sct.Pauls Kirke i Århus, bliver det med teamet: „Når ønskebarnet bliver en abort“.Gravide kan få foretaget undersøgelser, der afslører, om de risikerer at få et barn med mongolisme. Er der noget galt, vælger de fleste aborten. Sker det efter 22. svangerskabsuge, har forældrene pligt til at lade barnet begrave.
Hvad går de nye fosterundersøgelser ud på? Hvad gør det ved os som samfund, at vi kan slå dem ihjel, vi ikke mener, vi kan holde ud at se på? Hvad stiller en præst op, når et par kommer og vil have et barn begravet, de selv har slået ihjel?
Det er blot nogle af de spørgsmål, der besvares på inspirationsdagen, som slutter med andagt og bøn for de ufødte.
– ole